Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Første straffesag om greenwashing

Første straffesag om greenwashing
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 11. december 2025
Aya&Ida blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for et år siden. Nu er virksomheden dømt, og det er den første straffesag ved domstolene om greenwashing.

Retten i Kolding har afgjort, at Aya&Ida har vildledt forbrugerne med udsagn om miljø og bæredygtighed i deres markedsføring. Derfor skal virksomheden betale en bøde på 140.000 kroner for overtrædelserne.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for greenwashing tilbage i november 2024, fordi de bl.a. markedsførte sine drikkeflasker af rustfrit stål med udsagn som ”den bæredygtige drikkeflaske”, ”bæredygtige hverdagsprodukter” og “AYA&IDAs produkter er sunde for dig og for vores planet”.

Udsagnene blev brugt på emballagen, på virksomhedens hjemmeside og på sociale medier.

 Retten i Kolding skriver blandt andet i dommen:

”Tiltalte har under sagen ikke tilstrækkeligt dokumenteret, heller ikke ved oplysningerne fra HOFOR, rigtigheden af de ovenfor nævnte udsagn om, at tiltaltes produkter faktisk er bæredygtige eller har miljømæssige fortrin i forhold til andre tilsvarende og/eller konkurrerende produkter, hvilket strider med kravet i markedsføringslovens § 13 om, at den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.”

Ifølge en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden er sagen den første afgjorte straffesag ved domstolene om markedsføring af produkter med bæredygtighedsudsagn. Det betyder konkret, at de virksomheder, der tidligere har fået bøder, fx. Mercedes og BMW, har accepteret bøderne, så sagen ikke gik videre til retten.

Danish Crown, der også blev dømt for 'klimakontrolleret gris' var ikke en straffesag, men en civilsag anlagt af Forbrugerrådet Tænk.

Læs også
Drikkeflaskevirksomhed har brugt udsagn som “900 gange mere miljørigtigt end flaskevand”.
Den foreløbige EU-aftale fjerner tunge rapporteringskrav og giver danske virksomheder en lettelse på seks milliarder kroner. Kun de største danske virksomheder bliver omfattet, og antallet reduceres fra cirka 2.200 til 375.