Emballagebekendtgørelse og det miljøgraduerede bidrag
Danmark har fået en ny emballagebekendtgørelse med titlen ’Bekendtgørelse om visse krav til emballager, producentansvaret for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald’. Den blev udstedt den 30. december 2024 og har endelig virkning fra den 1. oktober 2025 med krav om løbende rapportering. Der er dog senest d. 31. maj 2025 krav om rapportering af de faktiske mængder emballager, der blev solgt eller gjort tilgængelige i 2024 samt eventuelt tilgængeliggjorte mængder af genbrugsemballage.
Emballagebekendtgørelsen har til formål at reducere emballageaffald og fremme genanvendelse for at mindske miljøpåvirkningen. Bekendtgørelsen implementerer EU's emballage- og emballageaffaldsdirektiv og fastsætter regler for producentansvar, registrering samt krav til emballagedesign og materialevalg. Virksomheder, der sætter emballage på markedet, har ansvar for emballagens livscyklus – fra produktion til affaldshåndtering.
Som et helt centralt element i emballagebekendtgørelsen, introduceres det miljøgraduerede bidrag, hvor emballager i rød kategori udløser en meromkostning på 35%. Det har særligt til formål at give producenterne et reelt og markant økonomisk incitament til at designe miljørigtige emballager
Den danske model for det miljøgraduerede bidrag består af en oversigt over materialeunderkategorier med niveauer og tilhørende designkrav, samt en økonomisk model, der angiver hvor meget producenten skal betale jf. kategoriseringen af emballagen.
Her er et overblik over de vigtigste aspekter i bekendtgørelsen, som I bør have fokus på.
Emballager omfattet af bekendtgørelsen
Emballagebekendtgørelsen omfatter ti materialeunderkategorier af emballage, som skal miljøgradueres ud fra forskellige designkrav. Materialeunderkategorierne er defineret ud fra materialetype og hvilken genanvendelsesstrøm emballagen genanvendes i.
De ti kategorier er (se definitioner på side 12 i denne vejledning):
- Blødt plast
- Hård PET
- Hård plast
- Skum plast
- Mad- og drikkevarekarton
- Aluminium
- Stål og jernholding metal
- Glas
- Papir
- Pap
Emballagens kategorisering har betydning for hvilke designkrav emballagen skal vurderes efter. Men emballager består ikke altid kun af en enkelt komponent, men derimod typisk en samling af forskellige delkomponenter. Og ift. genanvendelsen er det vigtigt hvordan de forskellige delelementer skal placeres. Modellen introducerer nedenstående tre begreber.
Hovedkomponent: en komponent, som har den højeste vægt i emballageenheden.
Integreret komponent: en emballagekomponent, uanset om den er af samme materiale som eller adskiller sig fra emballageenhedens hovedkomponent, som er integreret i emballageenheden og dens funktion.
Særskilt komponent: en emballagekomponent, uanset om den er af samme materiale eller et andet materiale end emballageenhedens hovedkomponent, som adskiller sig fra emballageenhedens hovedkomponent, som skal adskilles fuldstændigt og permanent fra emballageenhedens hoveddel og som typisk bortskaffes før og adskilt fra emballageenhedens hoveddel.
En emballageenhed består af en hovedkomponent og eventuelle særskilte komponenter. Hovedkomponenten og særskilte komponenter kan have integrerede komponenter.
En konsekvens af denne metode er, at emballageenheden kan indeholde en hovedkomponent, med dertilhørende integrerede komponenter og særskilte komponenter, der i visse tilfælde skal vurderes særskilte, og betale hver sit bidrag til den kollektive ordning.
Side 4 i miljøstyrelses vejledning indeholder et beslutningstræ, der kan benyttes til at vurdere, hvilke materialeunderkategorier, der skal anvendes.
Designkrav - Rødt, gult og grønt niveau
De forskellige emballageunderkategorier består af forskellige designkrav, som miljøgradueringen bestemmes ud fra. Emballagen opdeles i enten 3, eller 2 niveauer efter emballage-miljøbelastningen. Plast og mad og drikkevarekartoner har 3 niveauer og de øvrige har 2 niveauer. Niveauerne hedder, grønt, gult og rødt. I det grønne niveau kategoriseres de emballager der har den laveste miljøpåvirkning, og i det røde niveau kategoriseres de emballager der har den højeste miljøpåvirkning.
De konkrete designkrav findes i bilag 1-10 i miljøstyrelses vejledning.
Nedenstående viser designkrav for pap (både hovedkomponent og integreret komponent). Det er de samme designkrav for papir.
Meromkostning på 35% for rødt niveau
Den økonomiske model er opbygget sådan, at den kollektive ordning giver hver producent, der markedsfører et eller flere emballager i rødt niveau, en meromkostning på 35 procent. For producenter der skal betale efter grønt niveau, opkræver den kollektive ordning et bidrag svarende til den gennemsnitlige affaldshåndteringspris.
Krav om egenkontrolsystem
Der er desuden krav om, at virksomheder, der producerer eller importerer emballage, skal etablere et egenkontrolsystem for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen og herunder kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data om tilgængeliggjorte emballager.
Uden at bekendtgørelsen præciserer kravene, kan man forvente, at for at opfylde krav om egenkontrol bør virksomhederne etablere procedurer og processer, der sikrer korrekt registrering og rapportering af emballagemængder, samt løbende overvågning og evaluering af systemets effektivitet.
Bagatelgrænse på 8 ton emballage
Der er indlagt en bagatelgrænse på 8 tons emballage om året i producentansvaret for emballage, hvilket betyder, at virksomheder, der sætter mindre en 8 ton emballage på markedet om året, kan vælge kun at rapportere den samlede mængde tilgængeliggjorte emballage – og dermed ikke jf. kategoriseringen og miljøgradueringen.
Reelle emballagemængder for 2024 skal indberettes pr. 31. maj
Som tidligere beskrevet (link) så indtraf der fra 31. august 2024 en registreringspligt hos DPA, samt en indberetningspligt af de forventede emballagemængder (for 2024) for virksomheder, der enten leverer en emballage første gang på det danske marked eller påfylder emballage.
Nu skal producentansvarlige gennemgå deres emballagedata, og rapportere de faktiske mængder, der blev solgt eller gjort tilgængelige samt eventuelt tilgængeliggjorte mængder af genbrugsemballage pr. materialekategori. Denne indberetning skal være afsluttet senest den 31. maj 2025.
Den løbende rapportering starter 1. oktober 2025, hvor omkostninger vil blive miljøgradueret efter.
Hvis jeres virksomhed er omfattet – tilmeldelse til kollektivordning
Hvis virksomheden er omfattet af registrerings- og indberetningspligten, anbefaler GRAKOM at virksomheden melder sig ind i kollektivordningen Emballageretur, som sørger for at registrere virksomheden hos Dansk Producentansvar.
GRAKOM udvikler værktøjer til leverandører af emballage
Selv om en leverandørvirksomhed af emballage måske ikke selv er direkte registrerings- og indberetningspligtige, så kan virksomhederne forvente at blive indirekte påvirket af krav fra deres kunder. Kunderne forventes nemlig at efterspørge oplysninger fra leverandørvirksomheden af emballager til brug ved deres registrering og løbende mængde registreringer af de substrattyper m.m., der indgår i emballagerne.
GRAKOM er ved at udvikle værktøjer og skabeloner til at indhente relevante oplysninger fra leverandører samt vurdere opfyldelse af designkrav. Vi forventer at dele værktøjerne i løbet af marts/april, og skulle der være interesse for brugen af dette værktøj, kontakt da ESG-afdelingen.
Relevante links:
- Vejledning om fastsættelse og beregning af graduerede bidrag efter bekendtgørelse om emballage og emballageaffald (link)
- Miljøstyrelses side vedr. emballage - Emballage - Miljøstyrelsen
- Emballagebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald.