Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Trykkerifusion med 2,5 mia. kr. i omsætning er godkendt

Trykkerifusion med 2,5 mia. kr. i omsætning er godkendt CEO i den fusionerede virksomhed, Søren Henriksen
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 26. oktober 2023
De tyske konkurrencemyndigheder har netop godkendt fusionen mellem danske Stibo Complete og tyske Eversfrank Gruppe, som samlet omsætter for 2,5 mia. kr. årligt.

De tyske konkurrencemyndigheder har givet grønt lys for, at danske Stibo Complete Group fusionerer med tyske Eversfrank Gruppe.

Fusionen blev meldt ud tidligere på måneden, hvor man samtidig tilkendegav, at man skulle afvente de tyske konkurrencemyndigheders fusion, som man forventede ville tage en måned.

”Godkendelsen tog kun et par uger. Og vi kan nu trække i arbejdstøjet til glæde for vores nuværende kunder og alle de kunder, som vi kan vinde sammen. Vores ambition er klar: vi vil være det førende grafiske supermarked i Nordeuropa inden for få år,” siger Søren Henriksen, CEO i Stibo Complete Group, i en pressemeddelelse.

Strategien er konsolidering og udvikling

Allerede i dag er Stibo Complete Group Skandinaviens største grafiske supermarked, skriver de i pressemeddelelsen og tilføjer:

”Eversfrank kan med en solid position i Tyskland åbne dørene til eksisterende og nye kunder syd for grænsen med en række nye produkter.”

De senere år har Eversfrank Gruppe gennemført en turnaround, så printforretningen er tilpasset et konkurrencepræget marked.

”Vores strategi handler om konsolidering og udvikling, så vi hele tiden er skarp på kundernes behov, som ændrer sig markant i disse år. Med fusionen hører vi til i Europas sværvægtsklasse inden for moderne trykkerikoncerner, og det vil kunderne mærke positivt. De møder 1000 dygtige medarbejdere og får glæde af de mest moderne produktionsplatforme med nærhed til de primære markeder og stordriftsfordele i form af konkurrencedygtige priser,” siger Søren Henriksen, der bliver adm. direktør i den fusionerede virksomhed.

Samlet set har de to virksomheder, hvor Stibo Fonden er hovedaktionær, godt 1.000 medarbejdere, produktionssteder i Skandinavien og Tyskland samt en omsætning på godt 2,5 mia. kr.

Læs også
Når danske Stibo Complete Group fusionerer med den tyske trykkerikoncern Eversfrank Gruppe, er det Stibo Fonden, der bliver hovedaktionær.
Gorm x Envision går sammen med Contigo Print Group om at tilbyde 'markedets bedste, digitale tilbudsavis."