PFAS-krav i PPWR fortsat ikke afklaret
Der er fortsat ikke endelig afklaring på hvordan virksomheder skal dokumentere, at de overholder PPWR’s PFAS-krav til fødevarematerialer fra 12. august, når de nye regler træder i kraft.
Erhvervslivet har efterlyst mere afklaring og en mere proportionel tilgang til dokumentationskravene fremfor krav om omfattende test af emballager. Men EU-Kommissionen og medlemslandene arbejder fortsat på at få frem til en fælles forståelse af PFAS-kravene og den tilhørende dokumentation. Dialogen fortsætter medio juli, hvor sagen igen skal drøftes som opfølgning på et møde, der blev afholdt den 1. juli.
For virksomheder, der markedsfører emballage eller emballerede produkter, betyder det, at arbejdet frem mod den 12. august 2026 fortsat må tage udgangspunkt i at få afklaret rollen i værdikæden og indhente relevant dokumentation fra leverandører.
Vidensbanken er opdateret med nyt materiale om EUDR og PPWR
GRAKOMs vidensbank er netop blevet opdateret med nyt materiale om både EUDR (EU's skovrydningsforordning) og PPWR (EU's emballageforordning).
PPWR
På PPWR-siden kan du bl.a. se optagelsen fra et PPWR-webinar, slides fra webinaret, PPWR-vejledning og leverandørskabelon.
EUDR
På EUDR-siden kan du se optagelse fra et EUDR-webinar, slides fra webinaret og FAQ, som hjælper med at skabe overblik over kravene og deres betydning for den grafiske branche.
”Har du spørgsmål til EUDR, PPWR eller andre ESG-relaterede emner, er GRAKOMs ESG-hotline åben i uge 28 og 29 på tlf.: +45 63 12 70 00. Herefter holder ESG-hotlinen sommerlukket i uge 30”.