Kejserens nye miljømærke

Set fra Jannick Schmidts kontor på Aalborg Universitet vil miljømærker komme til at betyde endnu mere i fremtiden. 

»Man ser helt klart et øget fokus på miljøforhold, og man ser også en øget vilje blandt befolkningen til at gøre en forskel,«
konstaterer lektoren med speciale i fødevarers livscyklusvurdering. Derfor er det særligt vigtigt, at mærkerne reelt gør en forskel for miljøet. Løbende bliver nye miljømærker født, og forbrugerne kan ikke altid vide, hvor troværdige de enkelte miljømærker er.

»Der er formentlig mærker derude, hvor kriterierne for at opnå mærket er så lette at leve op til, at det ikke gør en forskel for miljøet.«

For danske trykkerier er antallet af mulige miljømærker også vokset, og det er for mange grafiske virksomheder blevet et salgsargument over for kunderne, at der er styr på miljøet. Grakoms miljøafdeling rådgiver løbende trykkerierne når de skal vælge, hvilke miljømærker de vil lade sig certificere til.

»Først og fremmest råder vi til, at de skal vælge miljømærker, hvor der er sammenhæng mellem det mærkerne, rent faktisk stiller krav til, og det, der er relevant for det produkt, der skal mærkes,« siger Carsten Bøg, der er chef for miljøafdelingen hos Grakom.

Cradle to Cradle mangler livscyklus

Carsten Bøg peger på, at det amerikanske Cradle to Cradle-miljømærke er dukket op i markedsføringen af tryksager. På dansk kaldes mærket Vugge til Vugge. Det er et mærke, der er problematisk, mener Carsten Bøg.

»Cradle to Cradle sætter en mangeårig miljøudvikling i den grafiske branche i den gale retning, hvis jeg skal sige det helt kort. Det skyldes, at Cradle to Cradle prioriterer at optimere tryksagen i et biologisk kredsløb, hvor målet er, at materialerne skal tilbage i naturen. Det er stik imod tankerne i den cirkulære økonomi dagsorden, hvor man prioriterer at optimere tryksagen til at blive genbrugt så mange gange som muligt, hvorved materialerne kan erstatte nye råvarer i andre produkter.«

»Hvis man køber en tryksag, der er Cradle to Cradle-certificeret, aner man ikke, om der er brugt meget energi eller har været et stort spild under produktionen, for det stiller mærket ingen krav til. Det eneste, man kan være sikker på, er, at tryksagen er bionedbrydelig.«

Og netop det giver ikke meget mening som et miljøargument, mener Carsten Bøg.

»Alle tryksager er jo i princippet bionedbrydelige, men det er temmelig misforstået at fokusere på, fordi vi i Danmark har en cirkulær dagsorden. Vi vil meget hellere genbruge vores papir end at lade naturen nedbryde det. Og den smule, vi ikke genbruger, brænder vi af, så det bliver omdannet til el eller varme til vores huse. Så vi synes hellere, Cradle to Cradle skulle kræve dokumentation for, at en tryksag kan genanvendes, fremfor at kræve, at den kan bionedbrydes.«

Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet ser også en række problemer ved Cradle to Cradle.

»Jeg anbefaler helt klart, at man lægger en livscyklusvurdering (LCA) til grund for et miljømærke, og det har Cradle to Cradle ikke. Derfor er det reelt umuligt at sammenligne miljøpåvirkningen af et trykkeri, der er Cradle to Cradle-certificeret, og et, der ikke er.«

Som eksempel nævner Jannick Schmidt, at man med LCA-baserede miljømærker kan sammenligne klimapåvirkning, påvirkningen af biodiversitet og respiratoriske effekter, altså eksempelvis partikelforurening. Men det er ikke det eneste problem ved Cradle to Cradle-mærket, ifølge Jannick Schmidt.

»En meget væsentlig mangel ved mærket er, at miljøpåvirkningerne ikke bliver opgjort i det, vi kalder en funktionel enhed.«

En problematik, Jannick Schmidt illustrerer med et eksempel: 

»Forestil dig, at du har to trykkerier ved siden af hinanden. Det ene forurener lidt, og det andet forurener meget. Det første vil have let ved at få et Cradle to Cradle-mærke. Også selvom det kun laver 10 tryksager om året, mens det andet laver 1 million og faktisk forurener mindre pr. tryksag. Det er problematisk, at mærket ikke kigger på miljøpåvirkning pr. enhed.«

Carsten Bøg mener, det er forfejlet, at der i markedsføringen af Cradle to Cradle sker en generel anklage om, at hele den grafiske branche producerer tryksager, der resulterer i giftigt affald ved bortskaffelsen.

»Det er ganske enkelt usandt og en forfejlet anvendelse af farlighedsbegrebet.«

Carsten Bøg hæfter sig desuden ved, at der i markedsføringen af Cradle to Cradle bliver fremhævet kravet til mængden af tungmetaller.

»Det er et lysende eksempel på mangel på sammenhæng. For det første er spørgsmålet om tungmetaller i tryksager slet ikke relevant i en  livscyklussammenhæng. For det andet har Cradle to Cradle umiddelbart noget højere grænseværdier end fx Svane-mærket. Og for det tredje
tilsættes der slet ikke farlige tungmetaller til de trykfarver, der generelt bruges i tryksager i Danmark. Jeg vil kalde det et eksempel på vildledning.«

Carsten Bøg gætter på, årsagen skal findes i Cradle to Cradle-ordningens opståen:

»Cradle to Cradle-standarden er i sit udgangspunkt udviklet med henblik på bl.a. bygninger. Det afspejler sandsynligvis også, at de krav der er til fx
tungmetaller i standarden, er sat i forhold til bygninger. Når så en sådan standard bringes i spil i forhold til tryksager, så er det langt fra sikkert, at der stadig er den samme relevans og væsentlighed mellem krav og produkt. Fx ses grænser helt op til 1000 ppm for tungmetaller i Cradle to Cradle-standarden for disse produkter, mens der i Svanens krav til tryksager er en grænse på 100 ppm.«

Jannick Schmidt er enig: »Cradle to Cradle har ikke nogen specifikke kriterier for grafiske produkter. Derfor er der stor risiko for, at man ikke fanger de vigtigste forbedringspotentialer.«

Bør tryksager være bionedbrydelige?

Cradle to Cradle vægter bionedbrydelighed højt. Men det er på mange måder irrelevant, når det gælder den grafiske branche i Danmark, mener Jannick Schmidt:

»Jeg giver ikke meget for det som et særskilt argument. Bionedbrydelighed er i visse situationer godt – fx når der ikke er et fungerende affaldssystem. Men i Danmark er vi enormt effektive til at samle papir ind, så behovet for bionedbrydelighed er ikke relevant. I en dansk kontekst giver det ikke nogen mening.«

Her peger Carsten Bøg igen på, at vi skal huske, at Cradle to Cradles oprindelsesland er USA, for at forklare det store fokus på nedbrydelighed.

»I USA er der eksempler på, at mere end 50 pct. af affaldet deponeres på lossepladser. Så her er udfordringen at få affaldet til at nedbrydes ved en biologisk proces. Det er langt fra en dagsorden i det meste af Europa, og slet ikke i Danmark. Her er biologisk nedbrydning af tryksager ikke en vugge, men derimod en grav. Et af de helt overvejende relevante miljøforhold ved tryksager er papiret og den mængde energi, der er i papiret, og derfor skal det genbruges,« slår Carsten Bøg fast.

Bliver de grafiske virksomheder forvirrede over forskellen på miljømærkerne?

»Generelt set nej, men det gør nogle kunder. De grafiske virksomheder ved over en ret bred kam godt, hvad der er de væsentligste miljøforhold, når det gælder
tryksager. Men det gør kunder ikke, og det skal de vel egentlig heller ikke. De skal kunne stole på, at når de bliver præsenteret for et miljømærke i forhold til et bestemt produkt, ja så er det relevant og væsentligt. Ellers svækker det troværdigheden for hele branchen.«

Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet sammenfatter, hvad han ser som problemerne ved Cradle to Cradle-mærket:

»Du kan ikke gå ud og lave en ordentlig verificering af, at Cradle to Cradle betyder en forskel. Man kan ikke sige, at
den reducerer din biodiviersitetspåvirkning eller din toxikologiske effekt med så og så mange procent, for det bliver ikke
opgjort. Og derudover opgør du ikke din miljøpåvirkning pr. enhed.«

Men Cradle to Cradle er vel stadig lavet ud fra et godt hjerte og et ønske om at gøre en positiv forskel for vores miljø. Det kan man vel godt belønne?

»Det er ikke nødvendigvis nok at have et godt hjerte. Man skal også kunne gøre en reel forskel, og det tror jeg ikke, Cradle to Cradle gør.«