Highlights fra Emballagedagen
Emballagedagen blev i år afholdt for tredje år i træk. Og emnerne var topaktuelle: Først det udvidede producentansvar, som netop i disse dage er blevet udskudt et halvt år, blev gennemgået af fuldmægtig Lise Larsen og funktionsleder Thomas Bangsgaard Vestergaard, begge Miljøstyrelsen.
Når udgifterne i fremtiden skal afholdes af de producenter som sætter emballerede produkter på markedet, vil det blive håndteret af Dansk Producent Ansvar, DPA. Det er også hos DPA, at virksomheder der markedsfører produkter, som er omfattet af producentansvaret, skal registrere sig og indberette de mængder, man som forventer at markedsføre i 2025. Hidtil skulle registrering ske senest ved udgangen af marts 2024, nu forventes perioden - dog med en vis usikkerhed - at blive udvidet med ca. et halvt år.
Men til trods for udskydelsen, anbefalede Lise Larsen, at man fortsatte arbejdet med at forberede sig til den nye ordning. Hun foreslog fx, at man etablerer et emballageregnskab, der kan dokumentere, hvor mange kilo emballage, man anvender til produkter, der er omfattet af producentansvaret. Et sådant regnskab kan være en del af grundlaget for den egenkontrol, som de kommende regler vil kræve. Regnskabet skal dokumentere de forskellige typer emballage man anvender.
Desuden, sagde hun, at det vil være en god ide at begynde allerede nu at kigge på, hvordan man til sin tid kan nedbringe udgiften til håndtering af emballagen som affald. Det kan fx være ved at gøre emballagen mindre, lettere at genanvende eller skifte til genbrugsemballage.
Der er flere organisationer, man kan kontakte, hvis man ønsker at indgå i en kollektiv ordning til håndtering af em ballagen. Det er dog ikke et krav at melde sig ind i en sådan.
Funktionsleder Thomas Bangsgaard Vestergaardo og fuldmægtig Lise Larsen, begge fra Miljøstyrelsen
Sådan undgår man politianmeldelser fra Forbrugerombudsmanden
Det andet topaktuelle emne i disse tider er, hvordan man undgår at markedsføre en emballage på en mere miljørigtig måde end den egentlig er. Forbrugerombudsmanden har nemlig bebudet politianmeldelser for greenwashing. Her kom GRAKOMs rådgivningschef for ESG & klima, Per Kaae Hansen med en gennemgang af, hvad man må og ikke må ift markedsføring af grønne udsagn samt gav en konkret gennemgang af, hvilke indsatsområder, man kan arbejde med for at gøre emballagen mere miljørigtig og dermed også kunne stå inde for en miljørigtig markedsføring.
Det allervigtigste er, at man skal kunne dokumentere sine grønne udsagn. Værktøjerne til det er fx livscyklusanalyser underbygget af udtalelser fra tredjepart eller brug af officielle miljømærker.
Jo mere generelt et udsagn er, jo mere dokumentation, er der brug for. Hvis man bruger et konkret udsagn, kan man udover de officielle miljømærker også benytte sig af andre former for dokumentation, der er mindre omfattende. Desværre, sagde Per Kaae Hansen, er der ikke officielle miljømærker for alle typer emballage.
Per Kaae Hansen gav også en oversigt over, hvilke tiltag, man kan arbejde med og dermed også markedsføre sig med, uden at komme i karambolage med Forbrugerombudsmanden.
Fx kan man kigge på affaldshierarkiet og arbejde med at reducere mængden af affald og genbruge materialer. Til gengæld er populære emner som kompostering og bionedbrydning ikke nævnt i Miljøstyrelsens affaldshierarki, så en anprisning af dette som en miljøfordel vil kræve yderligere dokumentation.
Man kan også tage fat i generiske livscyklusanalyser, der viser, at det især er, hvor meget energi og materiale, man bruger samt brug af landarealer, der er relevant at arbejde med ved miljøoptimering af emballagen.
Desuden, sagde Per Kaae Hansen, at man med fordel kan skele til de officielle miljømærker, hvor kravene er fastlagt ud fra, hver der betyder mest i livscyklussen. Det kan fx være brug af råvarer, spild, design af produkt til adskillelse, vand og energiforbrug. Samtidig er kravene produktspecifikke.
”Selvom Svanemærket kun kan opnås for nogle bestemte typer emballage, kan det stadig være relevant at tage udgangspunkt i Svanemærkets krav ved miljøoptimering af andre typer emballage,” sagde Per Kaae Hansen og tilføjede:
”Endelig er det relevant at benytte sig af sporbarhedscertificeringer som dokumentation for oprindelsen af både fornyelige materialer og genanvendte materialers oprindelse.”
Rådgivningschef for ESG & klima i GRAKOM, Per Kaae Hansen
Designere vil gerne samarbejde med emballageproducenter
Designdirektør i reklamebureauet Envision, Lars Simonsen, gav inspiration i form af cases, både fra bureauets eget arbejde og fra andres arbejder, når man designer emballager. Og, erkendte han, selvom man altid sikrer sig, at man holder sig inden for juraen, når man designer ’grøn’ emballage, så vil kunderne gerne gå til grænsen, men at bureauets opgave er todelt: Dels at forstå kundernes behov, dels at holde dem inden for grænsen.
”Hvis vores kunder får bøder er det dårlig rådgivning og påvirker samarbejdet, så det er vi selvfølgelig ikke interesseret i,” sagde Lars Simonsen.
Han indbød desuden til, at designere kom hurtigere ind i fasen i stedet for først at komme ind, når emballagen er lavet. Designere kan spille ind med viden om forbrugeradfærd, og ved at komme tidligere ind i fasen, kan man måske både reducere affald og co2 og samtidig lave design, der kan sælge produkter.
Designdirektør i Envision, Lars Simonsen
Miljøoptimering giver overblik
Sidst på konferencen, der var arrangeret af EmballageForum, kom Anders Hegnet, der er ESG manager hos Laursen Grafisk og fortalte om, hvordan de arbejder på at miljøoptimere både deres emballageprodukter og selve virksomheden ved bl.a. at gøre brug af Iso-certificeringer, Climate Calc til at beregne de enkelte tryksagers co2-aftryk og via miljømærker som fx FSC.
Man er også i gang med en miljøcertificering, og processen har flere gevinster: Kunderne efterspørger det, arbejdet i virksomheden er blevet mere systematisk og har givet større overblik.
”Det har også sine omkostninger,” nævnte Anders Hegnet, fx til rådgivning, certificering, lokaleindretning etc. men Laursen Grafisk har benyttet sig af EU/SMV Grøn-puljer til delvis at få finansieret vejen mod at optimere arbejdspladsen mod et bedre miljø.
GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg, styrede talerne dagen igennem, og sørgede for, at de 80 deltagere på konferencen, der blev afholdt på Hotel Severin i Middelfart, kom hjem til tiden trods stor spørgelyst.
ESG-manager i Laursen Grafisk, Anders Hegnet
