Her er status på EU’s bæredygtighedslovgivning
Virksomheder har siden EU’s Green Deal i 2019 oplevet en nærmest uafbrudt bølge af nye regler og forordninger inden for bæredygtighed, klima og miljø. Mange har omtalt det som en reguleringstsunami, og ikke uden grund. Kravene har været omfattende, komplekse og svære at implementere i praksis.
I 2025 så vi en ny udvikling i EU’s reguleringsdagsorden. Med de såkaldte omnibuspakker har EU-Kommissionen introduceret ændringer, forenklinger og udsættelser, der skal mindske de administrative byrder for virksomheder og styrke EU’s samlede konkurrenceevne i en global økonomi.
Her får du en status på de vigtigste områder, som vi følger tæt i GRAKOM.
CSRD / ESG-rapportering
CSRD er selve rygraden i EU’s nye ramme for bæredygtighedsrapportering. Formålet er at standardisere og skabe gennemsigtighed i virksomheders ESG-forhold og give både investorer og kunder et fælles grundlag at vurdere bæredygtighed på.
De første store virksomheder er i gang, men i 2025 blev reglerne ændret markant. Med omnibuspakken har EU både indført et stop the clock og hævet tærskelværdierne, så mere end 80 pct. af de tidligere omfattede danske virksomheder fritages for CSRD-rapportering.
Samtidig har EU lanceret en frivillig standard, VSME-standard for små og mellemstore virksomheder. VSME-standarden læner sig op ad CSRD-strukturen og -principperne, men er enklere og mere fleksibel, og kan b.la. bruges til at imødekomme ESG-datakrav fra kunder og banker.
ESG-rapportering forsvinder altså ikke – men med omnibus og VSME er der en mulighed for at gøre rapportering mere enkel, relevant og værdiskabende for små og mellemstore virksomheder.
Du kan læse mere om GRAKOMs syn på ESG-rapportering her og tilmelde dig GRAKOMs webinar: ESG-rapportering for SMV'er.
Miljømarkedsføring og Green Claims
En vigtig del af EU’s reguleringspakke har været Green Claims-direktivetforordningen, der skulle sikre, at virksomheder ikke vildleder kunderne med udokumenterede miljøpåstande. Et centralt element var kravet om forhåndsgodkendelse af miljøpåstande fra en tredjepart. I 2025 ændrede situationen sig dog, da EU-Kommissionen trak direktivet tilbage.
Selvom Green Claims er trukket tilbage, er området langt fra ureguleret. I Danmark er markedsføringsloven blevet skærpet med en vejledning fra Forbrugerombudsmanden, som stiller større krav til dokumentation af miljø- og klimarelaterede udsagn. Der er særligt fokus på brugen af miljømærker og tredjepartsverificering, og på at klimaudsagn knyttet til kompensation ikke må fremstå vildledende eller udokumenterede.
For virksomheder betyder det, at reglerne for miljømarkedsføring allerede er blevet mere strikse, uanset EU’s tilbagetrækning af direktivetforordningen. Det kræver en høj grad af præcision, dokumentation og forsigtighed i kommunikationen – og investeringer i troværdige certificerings- og verifikationsordninger bliver stadig vigtigere.
Udvidet producentansvar og ny emballageforordning
Emballageområdet er et af de mest regulerede i EU’s grønne dagsorden. I Danmark trådte det udvidede producentansvar endeligt i kraft den 1. oktober 2025. Ordningen flytter det juridiske og økonomiske ansvar for emballageaffald over på producenter og importører og indfører miljøgraduering, hvor gebyrerne afhænger af emballagens miljøprofil.
Producentansvaret har mødt kritik fra erhvervslivet, og der er generelt behov for klarere reglere og enklere processer. Miljøministeren har derfor nedsat et mindre forum - kaldet Virksomhedsforum, hvor GRAKOM deltager. Virksomhedsforum skal identificere bøvl, byrdefuld administration og uhensigtsmæssige processer i den nuværende model. Læs mere om det her.
Samtidig er EU’s nye emballageforordning (PPWR) vedtaget og trådt i kraft den 11. februar 2025 og finder så anvendelse fra den 12. august 2026. Forordningen foreskriver blandt andet nye designkrav, mærkningskrav og emballagebegrænsninger.
Læs mere i vores vidensbank om producentansvaret, miljøgraduering og EU’s nye emballageforordning.
EUDR – skovrydningsforordningen
EU’s skovrydningsforordning (EUDR) har været under politisk revision for at lette implementeringen og give erhvervslivetvirksomheder mere realistiske tidsfrister. Som resultat af forhandlingerne nåede Europa Parlamentet og Rådet i december 2025 til enighed om en politisk aftale om at målrettede forenklingere reglerne samt udsætte og en udsættelse af reglernes ikrafttrædelse anvendelse.
For grafiske virksomheder betyder den vedtagne aftale, at trykte produkter som bøger, magasiner, aviser og lignende er taget ud af EUDR’s anvendelsesområde og dermed ikke længere er omfattet af krav om due diligence-erklæringer, sporbarhed og indberetning.
Papir, pap og andre træbaserede materialer under HS-kapitel 48, herunder papir- og papbaseret emballage samt etiketter er fortsat omfattet. Med aftalen blev due diligence-kravene også forenklet, så det primært er den første aktør, som bringer et produkt på EU-markedet, der skal indsende en fuld erklæring.
Implementeringen af EUDR er samtidig udsat, så store og mellemstore virksomheder har frist for overholdelse den 30. december 2026, mens mikro og små virksomheder har frist den 30. juni 2027 til at opfylde kravene. GRAKOM følger den videre implementering og de praktiske vejledninger tæt for at hjælpe medlemmer med at forberede sig.
Ecodesign forordningen (ESPR)
EU’s ecodesign-forordning (ESPR), som trådte i kraft i 2024, har til formål at fremme cirkulær økonomi ved at sikre, at produkter designes med længere levetid, genbrug, reparation og bedre genanvendelse for øje.
Forordningen fungerer som en ramme, hvor konkrete krav gradvist fastsættes gennem EU-Kommissionens delegerede retsakter for specifikke produktgrupper.
De første krav omfatter tekstiler, men for grafiske virksomheder har disse ingen praktisk betydning, da trykkerier sjældent ejer produkterne og dermed ikke selv står for den fulde dokumentation.
Fremover kan ESPR blive udvidet til emballage, papir og grafiske produkter, hvilket kan medføre krav til genanvendelighed, brug af genbrugsmaterialer og dokumentation gennem det digitale produktpas. GRAKOM følger udviklingen tæt og informerer løbende medlemmerne om potentielt kommende relevante krav.
Behov for større forudsigelighed for virksomhed
Vi deler målsætningen om en mere bæredygtig økonomi og ser positivt på ambitionerne. Men vi er også kritiske overfor den måde, lovgivningen udvikler sig på. Når regler udformes, ændres, udskydes og genforhandles i et konstant flow, skaber det stor usikkerhed. Virksomheder investerer i systemer, uddannelse og rådgivning, men risikerer, at indsatsen bliver spildt, når rammerne flyttes kort efter.
Vi mener, at der er behov for mere gennemtænkt lovgivning, større forudsigelighed og reelle forenklinger, så virksomheder kan bruge deres kræfter på at levere grønne løsninger frem for at navigere i skiftende regelsæt.
