Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM lancerer ny hjemmeside

GRAKOM lancerer ny hjemmeside
Torsdag 02. marts 2023
GRAKOM lancerer ny hjemmeside og et nyt nyhedsbrev. Begge dele skal give bedre overblik og mere relevant indhold.

”Det er med stor glæde, at vi kan vise vores nye hjemmeside frem, som blev lanceret tidligere i denne uge. Den nye side afspejler udviklingen i vores organisation med én fælles erhvervsorganisation og flere forskellige branchefællesskaber,” siger GRAKOMs adm. direktør, Thomas Torp.

Hjemmesiden giver en langt bedre præsentation af GRAKOM og er blevet mere overskuelig og brugervenlig. Samtidig er der fokus på de seks branchefællesskaber – Creative Club, Dansk Promotion, FESPA Denmark, dff / Dansk Fotografisk Forening, EmballageForum og Grafisk Branche.

I forlængelse af lanceringen af hjemmesiden, ændres formatet på GRAKOMs ugentlige nyhedsbrev også.

”Nyhedsbrevet vil fremover blive segmenteret, så alle medlemmerne modtager nyheder fra GRAKOM, samt fra det eller de branchefællesskaber, man har interesse indenfor eller som ens virksomhed er en del af,” siger Thomas Torp.

Det betyder bl.a. at Creative Clubs og andre branchefællesskabers egne nyhedsbreve nedlægges og integreres i det samlede, segmenterede nyhedsbrev.

Som med alt nyt, skal man lige vænne sig til det, og der kan også være ting, som endnu ikke er faldet helt på plads, men som vi arbejder på, at der kommer styr på. Så vi beder læserne og brugerne af nyhedsbrevet og sitet om at bære over med os her i starten.

Læs også
Fra oktober 2025 får tusindvis af virksomheder et nyt ansvar for deres emballage. Emballageretur har nu offentliggjort priserne for de forskellige materialer – og samtidig rejser GRAKOM krav om mere gennemsigtighed i kommunernes beregninger, så virksomhederne undgår urimelige byrder.
Til gengæld ligger et bureau ret stabilt som nr. 2 af bureauer, som CMO'erne udpeger som ekstraordinært god til at imødekomme branchens udfordringer.