Det trykte magasin er Fagbladet Folkeskolens kronjuvel
Fagbladet udgiver otte trykte magasiner i 2026 mod ti i 2025. Den lavere frekvens er ikke et udtryk for, at printmediet er på vej ud. Det er en bevidst strategi om at investere i indhold, journalistik, flere sider, papir og det visuelle udtryk.
”Det trykte magasin er ikke Folkeskolens primære platform, men det er Folkeskolens kronjuvel. Det er der, hvor vi gør os helt vildt umage med at lave et helstøbt, taktilt produkt, som har en start og en slutning og gerne skal være en lækker fysisk oplevelse, der gør en forskel for læserne,” siger adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Andreas Marckmann Andreassen.
Magasinet sendes primært til medlemmer af Danmarks Lærerforening, der dog kan fravælge at modtage det. Men det er der ifølge Andreas Marckmann Andreassen meget få, der gør. Derudover har mediet betalende abonnenter. Oplaget er ca. 70.000, og de dugfriske halvårlige læsertal fra Index Danmark viser 143.000 læsere af hvert magasin.
Print giver udelt opmærksomhed
Andreas Marckmann Andreassen har gennem en stor del af sit arbejdsliv beskæftiget sig med digital omstilling. Det har sjovt nok gjort ham opmærksom på den unikke værdi, et trykt medie kan skabe.
Han har både set trykte medier lukke, hvor det efter hans vurdering var den rigtige beslutning, og han har set lukninger, som han var ærgerlig over.
”Man kan risikere at stå i en situation, hvor man lukker et trykt medie, ikke fordi det ikke virker, men fordi man måler det forkert. Det sværeste ved at udgive et trykt medie er at måle, hvad der virker.”
Digitale kanaler giver adgang til konkrete data om bl.a. læsning og brug. Det er vanskeligere at sætte tal på, om et magasin skaber tillid, fordybelse eller en følelse af fællesskab.
”Jo mere man arbejder med data, og vi arbejder rigtig meget med data, desto mere risikerer man at have en blind plet i forhold til det trykte medie,” siger Andreas Marckmann Andreassen.
Fagbladet Folkeskolen arbejder systematisk med brugerbehov, som måles og prioriteres forskelligt på hver kanal. Online er der bl.a. mange læsere, som gerne vil opdateres og få hjælp til at forstå kompliceret stof. Magasinet skal også forklare og inspirere, men i det trykte magasin er et særligt fokus på at give læseren en følelse af at være en del af et fagligt fællesskab.
For at undersøge den værdi spørger Folkeskolen bl.a. læserne, hvilke artikler der har givet dem en følelse af at høre til et fællesskab, og hvornår de sidst kan huske at have læst noget, de kunne mærke.
Ro og fordybelse i en strøm af information
På nettet møder læserne ubegrænsede mængder af information og kanaler. Samtidig oplever Andreas Marckmann Andreassen, at nogle læsere længes efter det taktile, fordybelsen, roen og det uforstyrrede.
”Hvis man laver et trykt kvalitetsmedie rigtigt, så kan det give en unik oplevelse, som digitalt aldrig kan. Læseren forventer at få en helstøbt taktil oplevelse, som man har gjort sig umage med. Til gengæld giver læserne det dyrebareste de har, nemlig udelt opmærksomhed,” siger han.
Han tror derfor, at trykte kvalitetsmedier vil eksistere mange år endnu, men det kræver, at udgiverne bruger print til det, der udnytter mediets særlige egenskaber.
De unge er blandt de flittigste læsere
Fagbladet Folkeskolens seneste brugerundersøgelse viser ifølge Andreas Marckmann Andreassen, at magasinet bliver læst i alle aldersgrupper. De mest aktive læsere findes blandt personer over 50 år samt blandt de unge. Og det sidste er måske overraskende. Andreas Marckmann Andreassen siger, at tilbagemeldingerne fra Lærerstuderendes Landskreds er, at det trykte magasin er et af de vigtigste argumenter for, at de unge melder sig ind.
”For de lærerstuderende og de nyuddannede er magasinet en indgang til faget og det faglige fællesskab. Midt i livet falder printlæsningen lidt, fordi børnefamilierne har travlt, men til gengæld ser vi, at den aldersgruppe er overrepræsenterede på vores digitale kanaler. Når de runder 50 år, vokser magasinet igen,,” siger Andreas Marckmann Andreassen.
Han fortsætter:
”Vores strategi er, at vi bare gerne vil skabe værdi for vores læsere på den platform, der er bedst for dem. Hvis ingen gider at læse på papir, skal vi ikke udgive noget på papir. Men det er der heldigvis mange, der gør.”
Distribution er den største udfordring
Selvom magasinets læsertal stiger, og annoncepladsen stort set er udsolgt, er distributionsomkostningerne en udfordring.
”Distribution er jo efterhånden blevet et eksistentielt spørgsmål, hvis man udgiver trykte medier. Derfor skal man også investere i kvalitet. Når det er så dyrt at omdele, så mener jeg, at det er vigtigt, at man gør sig umage og gør det til sin kronjuvel, så det er noget unikt og noget særligt for læserne,” siger Andreas Marckmann Andreassen.
