Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Emballageforum fik ny viden om miljøgraduering og producentansvar

Emballageforum fik ny viden om miljøgraduering og producentansvar
Mark Williams
Chef for ESG og bæredygtig udvikling Mark Williams
Onsdag 05. marts 2025
Miljøstyrelsen gæstede for nylig GRAKOMs EmballageForum og gav indsigt i de nyeste regler for emballageklassificering. Producenter skal snart rapportere deres emballagedata, og for nogle betyder det en meromkostning på 35 procent. 

Miljøstyrelsen var på besøg, da GRAKOM den 26. februar holdt netværksmøde i EmballageForum i Odense. Fra styrelsen deltog akademisk tekniker Helle Antvorskov og fuldmægtig Anders Brodersen Jensen. De orienterede om den nye bekendtgørelse, der skal reducere emballageaffald, fremme genanvendelse og gøre producenter ansvarlige for emballagens livscyklus. De 25 deltagere fik også en grundig indsigt i, hvordan emballager fremover skal kategoriseres under det miljøgraduerede bidrag. De centrale budskaber var:

  • 10 materialeunderkategorier, herunder b.la. plast, papir og pap, er omfattet af de nye krav.
  • Emballage vurderes ud fra hovedkomponenter samt integrerede og særskilte komponenter, som kan have forskellige miljøkrav.
  • Miljøgradueringen inddeler emballager i rødt, gult og grønt niveau alt efter deres miljøbelastning og opfyldelse af specifikke designkrav.
  • Producenter betaler en meromkostning på 35 pct. for emballager i rød kategori med høj miljøpåvirkning.
  • Virksomheder skal rapportere 2024-data senest den 31. maj 2025, og fra den 1. oktober 2025 starter den løbende rapportering.

Der var stort engagement, skarpe spørgsmål og gode diskussioner på mødet. 

GRAKOM har løbende orienteret om de nye emballageregler, og du kan finde mere information om det miljøgraduerede bidrag i GRAKOMs vidensbank samt læse om, hvem der har producentansvaret på tværs af emballagekategorierne.

Ønsker du at vide mere om muligheden for at deltage i møderne i GRAKOMs Emballageforum, så kontakt gerne GRAKOMs ESG-afdeling. 

 

Læs også
Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen er enige om at udskyde skovforordningen til 30. december 2026 for alle virksomhder og indføre forenklinger for at reducere administrative byrder. Samtidig fjernes visse trykte produkter fra reglerne, men branchen efterlyser klarhed om, hvor omfattende undtagelsen er, og hvad det vil betyde.
Flere grafiske virksomheder kæmper med at tiltrække og tilknytte medarbejdere. Få konkrete råd til, hvordan virksomheder kan styrke deres synlighed, udnytte egne fordele og tage simple skridt for at blive mere attraktive på arbejdsmarkedet.