Bliv klogere på, hvad man må og ikke må i markedsføring
Hvad må man – og hvad må man især ikke – det gav GRAKOMs advokater Christian Jensen og Niels Johannesen et indblik i for nylig på webinaret: Nyt fra Markedsføringsretten.
Vi bringer her en opsummering fra webinaret, hvor knap 40 deltagere blev klogere på forskellige domme og markedsføringsretlige nyheder siden sidst afholdte webinar i marts i år.
Man må ikke bruge billeder uden tilladelse
Bet365 havde i opslag på spiludbyderens Facebook-profil brugt billeder af og navne på elitesportsudøvere. Deriblandt var også spillere fra fodboldlandsholdet. Problemet var, at virksomheden ikke havde spurgt om lov, og derfor var der sket et brud på retten til eget billede og eget navn, og det strider med markedsføringslovens krav om god markedsføringsskik. Retten dømte Bet365 til en erstatning og vederlag på kr. 50.000 for hvert opslag. Bet365 har anket dommen, fordi virksomheden mener, at annoncerne havde redaktionel karakter. Sagen skal for retten i juni næste år.
Klimakompensation må ikke først virke om 100 år
Forbrugerombudsmanden har udgivet retningslinjer for anvendelse af klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm. Ifølge retningslinjerne kan man fx bruge to grønne blade, til at signalere, hvor grøn strømmen er. To elhandlere havde anvendt disse to grønne blade, som bl.a. forudsatte, at virksomhederne havde foretaget klimatiltag, der kunne CO2-kompensere en husstands årlige forbrug. Det de havde gjort, var at give støtte til skovrejsningsprojekter. Problemet var, at kompensationen i skovrejsningsprojekterne var baseret på, at de plantede træer ville optage CO2 svarende til kundernes elforbrug i hele træernes forventede levetid på 100 år. Det blev altså forudsat at alle træerne blev stående i 100 år. Det konkluderede Forbrugerombudsmanden var vildledende markedsføring.
Skjult reklame kostede 15.000 kr.
En influencer havde lavet opslag på sociale medier, hvor hun havde tagget de virksomheder, hun reklamerede for. Selvom hun, ifølge hende selv, ikke fik penge for reklamerne, var det skjult reklame, fordi det ikke er nok at tagge en virksomhed. Når man laver opslag på sociale medier for virksomheder, skal opslaget starte med ordet reklame. Hvis man bruger links, skal man efter linket skrive, at der er tale om et reklamelink. På Instagram kan man bruge deres reklamemarkering. Man kan også indledningsvist oplyse, at man har fået produktet i gave. Landsretten forhøjede byrettens bøde fra 10.000 kr. til 15.000 kr.
Direkte markedsføring: Sådan kan man undgå at indhente samtykke
For første gang har Datatilsynet udgivet en vejledning om direkte markedsføring. Vejledningen er målrettet jurister og specialister i persondata, men tilsynet har tilkendegivet, at det også vil udgive en vejledning målrettet bureauer og markedsføringsansvarlige.
Vejledningen gennemgår bl.a. persondataforordningens krav til behandling af persondata i forbindelse med direkte markedsføring, herunder de to forskellige hjemmelsgrundlag: Samtykke og legitim interesse.
En virksomhed kan som udgangspunkt altid behandle persondata i forbindelse med direkte markedsføring, hvis virksomheden har et samtykke. I visse situationer kan virksomheder også uden samtykke behandle persondata om forbrugere uden samtykke. I så fald skal databehandlingen være nødvendig for, at virksomheden kan forfølge en legitim interesse, medmindre forbrugerens interesser eller grundlæggende rettigheder går forud herfor. Afvejningen af virksomhedens og forbrugerens interesser kaldes ’interesseafvejningsreglen’.
Så hvornår kan virksomheden bruge den legitime interesse i stedet for samtykke som hjemmelsgrundlag for persondatabehandling? Den korte version af svaret er, at det kan man typisk i situationer, hvor markedsføringen ikke gør brug af følsomme oplysninger, og den ikke er målrettet børn, unge og sårbare personer, samt hvis den registrerede, med rimelighed kan forvente at modtage markedsføringen i situationen. Efter markedsføringsloven kræver markedsføring ved hjælp af elektronisk post som udgangspunkt altid modtagerens forudgående samtykke.
Vejledningen indeholder en udførlig analyse af de syv kriterier, der skal analyseres, hvis virksomheden ønsker at undersøge muligheden for at anvende interesseafvejningsreglen, ligesom vejledningen ved hjælp af konkrete eksempler illustrerer, hvornår virksomheden skal anvende samtykke og hvornår virksomheden kan anvende interesseafvejningsreglen.
Læs mere her, hvor der også er link til vejledningen.
Forslag om at ændre databeskyttelsesloven
Justitsministeriet har sendt et forslag ud om at ændre databeskyttelsesloven, hvor to paragraffer forslås ændret. Begge paragraffer har betydning for markedsføring og direkte markedsføring.
For det første vil det forhøje aldersgrænsen for samtykke til informationstjenester, som fx TikTok og Instagram, fra 13 til 15 år. Det vil betyde, at et gyldigt samtykke afgivet af en person, der er fyldt 13 men ikke 15 år, når loven træder i kraft – forventeligt 1. januar – vil være ugyldigt.
Det andet element knytter sig til den bestemmelse i loven, der regulerer direkte markedsføring. Med forslaget fjernes en række danske særregler om persondatabehandling i forbindelse med direkte markedsføring. Den eneste regel, der foreslås videreført, er pligten til at undersøge, hvorvidt forbrugeren har frabedt sig direkte markedsføring ved optagelse på Robinsonlisten.
Undgå vidtløftige grønne budskaber
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt BMW for bl.a. at have brugt udsagnet ”Verdens mest bæredygtige bilproducent” i en reklamekampagne.
Det er efter Forbrugermandens opfattelse vildledende, da det giver forbrugerne det indtryk, at BMWs biler er væsentlig mindre miljøbelastende end andre biler.
Hvis man som virksomhed gerne vil markedsføre sine grønne tiltag, er det en god ide at skrive de konkrete tiltag, man har gjort i stedet for ’vidtløftige’ udsagn, sagde Niels Johannesen på webinaret, for så lover man ikke mere end man kan holde.
Se mere om baggrunden for Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af BMW her.
Man må ikke indføre tavshedsklausuler i kontrakter med kunder
Virksomheden Selfie A/S, der udlejer selfiemaskiner, havde indført en tavshedsklausul i sine lejebetingelser, hvor kunderne fraskrev sig retten til at skrive negative anmeldelser i forskellige situationer. Årsagen var, at Selfie A/S ikke ville lade sig true med negative anmeldelser, hvis de ikke gav rabat eller lignende. Forbrugerombudsmanden mener, at det er i strid med både markedsføringsloven og aftaleloven at indføre en sådan klausul.
Da klausulen ikke havde været anvendt, og fordi virksomheden efterfølgende fjernede den, gik Forbrugerombudsmanden ikke videre med sagen.
16,9 mio. kroneri bøde
En anden dom, som blev nævnt på webinaret, var Højesteretsdommen, der gav Alka en bøde på 16,9 mio. kr.
Bøden fik forsikringsselskabet for at overtræde markedsføringslovens forbud mod vildledning. Alka havde reklameret med, at man ikke ville sætte præmien på bilforsikringer op, selvom kunderne fik en skade. Problemet var, at i forsikringsbetingelserne stod der, at Alka havde mulighed for at forhøje præmien. Højesteret konkluderede, at forsikringer er et aftalebaseret produkt, og da det bl.a. fremgik af forsikringsbetingelserne, at Alka kunne hæve præmien, så var det vildledende at reklamere med, at man ikke ville hæve præmien. Højesteret bemærkede, at det var uden betydning, at Alka ikke havde benyttet sig af muligheden for at sætte præmien op.
Bøden blev udmålt på baggrund af de tidligere bøderegler, hvor man bl.a. kunne tage udgangspunkt i de anvendte markedsføringsomkostninger og fastsætte bøden som en fordobling deraf. Efterfølgende er der kommet en ny bødemodel, hvor en bøde vil afhænge af virksomhedens omsætning.
Læs evt. mere her om Alkas bøde.
Her er link til pdf'en fra webinaret, hvis du gerne selv vil se den, og du kan også se webinaret her.
Kommende webinar om Nyt fra Markedsføringsretten er den 12. marts. Læs mere og tilmeld dig her.
