Blomsten
Blomsten er det europæiske miljømærke og kaldes også EU Ecolabel. Blomsten stiller skrappe krav til miljøpræstationen af primært det trykte produkt med udgangspunkt i produktets livscyklus.
Tryksager trykt med de mest almindelige trykmetoder kan blive mærket med Blomsten ifølge kriterierne for tryksager.
Blomsten stiller krav til en maksimal mængde papirspild, og at tryksagen skal være trykt på papir mærket med Blomsten. Blomsten stiller desuden krav til affaldshåndtering og energikortlægning samt krav til brugen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier fx flygtige opløsningsmidler. Der stilles også krav til genanvendelsesegenskaberne for de trykfarver, lakker og lime, der anvendes i produkterne.
Hvad koster det?
Når du søger om at få, ændre eller forny en licens til Blomsten, skal du betale et gebyr. Derudover skal du som licenshaver betale et årligt anvendelsesgebyr. Læs mere herom samt om kriterierne for tryksager hos Miljømærkning Danmark.
Vil din virksomhed opnå licens til Blomsten?
Som medlem af GRAKOM kan din virksomhed få rådgivning og assistance til at opnå Blomsten. Kontakt ESG-rådgiver Jan Stormer på tlf. 6312 7000 eller mail jas@grakom.dk.