Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Virksomhed får indskærpelse for vildledende markedsføring

Virksomhed får indskærpelse for vildledende markedsføring
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 27. oktober 2026
Selvom Invitas køkkenkoncept er Svanemærket, er det ikke tilstrækkelig dokumentation for at markedsføre det som bæredygtigt.

Igen har Forbrugerombudsmanden måttet indskærpe, at virksomheder skal være varsomme med at bruge ordet ’bæredygtig’ i deres markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har nemlig indskærpet overfor Nobia Danmark, der bl.a. står bag Invita, at virksomhedens markedsføring af køkkenkoncpetet RE:New var vildledende.

Invita havde bl.a. skrevet: ”Med Invita Re:New forlænger vi levetiden på dit køkken ved at tilbyde en enkel, fleksible og bæredygtig måde at give dit køkken et nyt design. Et nyt liv. På en bæredygtig måde”. Samt: ”Med Re:New hjælper vi dig med at tage et bæredygtigt og mere klimasmart valg.”

Invitas skabskorpus og udvalgte låger er svanemærkede. Men Svanemærket er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke tilstrækkelig dokumentation for at markedsføre Re:New som bæredygtigt.

Emojis også vildledende

RE:New blev også markedsført af en influent. I influentens opslag blev konceptet omtalt som bæredygtigt, og teksten indeholdt to grønne spirer-emojis og to bi-emojis.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at udsagnet og de dertilhørende emojis var vildledende.

Både influenten og Invita fik desuden indskærpet, at det ikke er nok at skrive ’reklame’ sidst i et opslag. Forbrugerne skal gøres opmærksomme på, at et opslag er reklame inden eller i forbindelse, med at de ser det.

Læs også
Markedsføringen lød på, at tøjet var lavet af plast fra havet, men dokumentationen viste, at det var kun en lille del af tøjet.
Forbrugerombudsmanden gav i 2025 næsten dobbelt så mange forhåndsbeskeder om greenwashing som året før. Samtidig faldt antallet af oprettede sager om virksomheders miljømarkedsføring.