Vejen til klimaneutralitet: Her er faldgruberne

Klimaneutral, net zero emissions og flere andre betegnelser er i den grad i spil, når det handler om virksomheders anprisninger om, hvordan de vil bidrage til en verden uden udledning af drivhusgasser. Men kan det overhovedet lade sig gøre at blive neutral? Nej selvfølgelig ikke, hvis ordet skal tages for pålydende, og det skal det jo, hvis det skal vejlede og ikke vildlede.

Her er det vigtigt først at forstå, at ordret neutral vil blive taget for pålydende og af forbrugeren blive opfattet som nul udledning af drivhusgasser. Men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da produktion og transport af alle typer af energiforbrug forårsager en vis mængde drivhusgasudledning. Se nedenstående tabel:

Det næste er så, at der i sagens natur altid er energiforbrug forbundet med processer og fremstilling af produkter, og at dette energiforbrug heller ikke kan være nul. Med andre ord er der i bedste forstand snarere tale om, at produktet eller aktiviteten er ’neutraliseret’ gennem kompensation af fx køb af andele af CO₂ reducerende projekter uden for virksomheden. Det er vigtigt at notere forskellen, idet opfattelsen af ordet ’neutraliseret’ ikke på samme måde efterlader forbrugeren i den tro, at der er tale om et produkt, der er helt uden påvirkning af klimaet, men derimod er et produkt, hvis afledte drivhusgasser fra produktionen, er søgt neutraliseret eller kompenseret. Det er en ret vigtig sondring, for netop det at opfatte noget som neutral ikke alene er vildledende, men højst sandsynlig også kunne bidrage til en ’tilbagelænethed” og en tro på, at målet er nået, og det er det jo ikke, for der ligger altid en forbedret energieffektivitets mulighed om det næste hjørne.   

Yderligere er der stadig, i langt de fleste brancher, tale om under-rapporteringer af produkternes samlede klimapåvirkning, fordi der dels ikke rapporteres på hele råvareandelen (det såkaldte scope 3), og fordi der ikke anvendes eller findes produktions- og produktrelevante standarder, der gør dem i stand til at regne præcist på deres udledninger. Som følge deraf ved man heller ikke om de klimakompensationer, der købes reelt, svarer til den mængde CO₂, der udledes.

Gør det så i virkeligheden mere skade end gavn, når en virksomhed klimakompenserer sin produktion og produkter? GRAKOMs svar er umiddelbart ja, hvis en virksomheds klimakompensation står alene og er første prioritet, for så er der formodentlig reelt tale om greenwashing, hvis man ovenikøbet markedsfører det. Klimakompensation af et givent energiforbrug skal ses i sammenhæng med, dels at der er sat mål for forbruget, dels igangsat aktiviteter for nedbringelse af energiforbruget gennem hele produktets livscyklus. Dernæst at andelen af brug af mindre CO₂-belastende energiformer er øget eller helt implementeret i produktforløbet. Det er derfor fortsat vigtigt at have fokus på reduktion af CO2-udledningen inden neutraliseringen eller kompensationen finder sted.

Sådan finder man klimaaftrykket for emballage, labels og sign
Når man skal afdække klimaaftrykket for ikke-papirbaserede printsubstrater, er første prioritet at undersøge om leverandørerne af printsubstraterne kan oplyse produktspecifikke data på udledningen af CO₂ fra fremstilling af materialerne.

Hvis leverandørerne ikke kan oplyse produktspecifikke data, har GRAKOM adgang til internationale databaser med klimadata på en lang række af materialer, som kan anvendes indtil produktspecifikke data, er tilvejebragt.

I de seneste år har GRAKOM i en række projektforløb hjulpet virksomheder, der producerer emballage, labels samt skilte og displays med at få deres produktion og produkter beregnet via ClimateCalc. Fælles for disse virksomheder er, at de i udbredt grad anvender printsubstrater, der ikke er papirbaserede.

Netop at tilvejebringe specifikke data på printsubstraterne kan være en særlig udfordring, når klimaaftrykket skal beregnes på ikke-papirbaserede printsubstrater, fordi der ikke er fastlagt standarder for, hvordan klimaaftrykket skal beregnes for f.eks. pap, plast og metaller, som det findes inden for papirindustrien. For papir har der i mange år eksisteret standarder, der gør det muligt for leverandørerne af papiret at beregne og deklarere produktspecifikke data for papiret.

Fakta
ClimateCalc er et internationalt beregningsværktøj, der er udviklet til den grafiske branche og som kan beregne udledningen af CO₂ fra grafiske virksomheder og deres produkter på baggrund af internationale standarder. ClimateCalc anvender data fra internationale anerkendte databaser kombineret med specifikke data fra den grafiske virksomhed og produktspecifikke data fra leverandørerne af printsubstraterne.

Artiklen blev første gang bragt i GRAKOMs blad, Kommunikationsindustrien, i december 2022.

Billedet er taget af Bent Nygaard.