Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Dansk tredjeplads ved verdensmesterskabet i wrapping

Dansk tredjeplads ved verdensmesterskabet i wrapping Simon Manley Jokumsen fik en flot tredjeplads ved verdensmesterskabet i wrapping. Foto: Michael Brochmann
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 26. maj 2026
Simon Manley Jokumsen fik en flot tredjeplads og Filip Sørensen, den regerende verdensmester, var glad for at deltage, selvom han ikke kom på podiet.

Sportsfolk har gode og dårlige dage, og sådan var det også for de danske deltagere i verdensmesterskabet i bilindpakning, World Wrap Masters, som fandt sted i forbindelse med FESPA-messen i Barcelona, der netop er blevet afholdt.

Simon Manley Jokumsen fra Folie Fashion havde en rigtig god dag. Han opnåede en flot tredjeplads i den internationale konkurrence. Tidligere på året blev han også nummer tre ved Danmarksmesterskabet, og han kvalificerede sig til VM ved at vinde det svenske wrapping-mesterskab.

Filip Sørensen havde til gengæld ikke en af sine bedste dage. Han blev tidligere på året danmarksmester for tredje år i træk og var desuden regerende verdensmester efter sejren sidste år. Ved dette års verdensmesterskab kom han ikke på podiet.

” Mine evner var nok ikke helt finpudsede, for jeg har været ude og rejse i to måneder op til VM. Mine forventninger var derfor ikke skyhøje, da jeg ved hvor vigtigt det er at have jernet i ilden op til den type konkurrencer. Men uanset resultatet er det altid fedt at møde de dygtige wrappere fra hele verden og være med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for branchen,” siger Filip Sørensen.

Danskerne har generelt markeret sig stærkt i konkurrencen de senere år. Udover Filip Sørensens VM-titel sidste år blev Simon Manley Jokumsen verdensmester i2023.

GRAKOM og FESPA Denmark havde selvfølgelig som sædvanlig arrangeret en medlemstur til messen i Barcelona samt en reception, hvor mere end 40 danskere netværkede på kryds og tværs.  

FESPA reception 2026 - maries billede.jpeg

Fra GRAKOM og FESPA Denmarks reception på FESPA 2026. Foto: Marie Raun Thøgersen

Læs også
FESPA 2026 slutter i dag efter fire dage med høj aktivitet og det højeste antal udstillere siden corona-årene. Der blev vist nyheder inden for digital storformat, tekstiltryk og skilte samt inden for nye vækstområder som digital emballageproduktion.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.