Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Trykte magasiner: Her er fem trends

Trykte magasiner: Her er fem trends Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 19. november 2024
De unge generationer ser trykte magasiner som noget unikt, siger Alastair Lewis, der er CEO i FIPP, som er en global sammenslutning af magasinudgivere. Og så kommer han med fem trends, der kan hjælpe udgivere med at tilpasse sig fremtiden.

Magasinbranchen står lige som andre trykte udgivelser – over for store udfordringer med bl.a. faldende annonceindtægter og faldende oplag.  

rods dette viser en voksende interesse fra yngre generationer, især generation Z (født cirka mellem 1997 og 2012)  og generation Alpha (født 2013 og frem), at trykte magasiner stadig kan tilbyde noget unikt. Det siger Alastair Lewis, CEO for FIPP – den globale sammenslutning af magasinudgivere – i et interview med Print Power, der er en organisation, der fokuserer på at fremme værdien og effektiviteten af trykte medier, særligt i forbindelse med reklame og marketingkommunikation.

Alastair Lewis peger i interviewet på fem tendenser, der kan hjælpe udgivere med at tilpasse sig fremtiden:

Forstå din målgruppe

At forstå sin målgruppe dybt er afgørende for succes. Alastair Lewis fremhæver, at det handler om at finde den rigtige balance mellem digitale og trykte formater. Som eksempel nævner han mediet Estadao i Brasilien, der med Agro Estadao har dedikeret en hel sektion til landbrug.

Udnyt forskellige indtægtskilder

Magasiner kan med fordel udnytte forskellige indtægtskilder som abonnementer, events og e-handel. Eksempelvis har Your Luxury fra Sydafrika kombineret Instagram-succes med lanceringen af et trykt magasin.

Brug AI strategisk

Kunstig intelligens kan forbedre både indhold og indsigten i læserne. Axel Springer arbejder fx med OpenAI for at øge engagementet og forbedre indholdsleveringen.

Udnyt globale vækstmuligheder

Internationale samarbejder åbner døren for nye markeder. Time Out er et eksempel på, hvordan globale partnerskaber kan øge rækkevidde og indflydelse.

Fokusér på bæredygtighed

Miljømål bliver stadig vigtigere. Immediate Media i Storbritannien arbejder på klare CO2-reduktionsmål. Alastair Lewis påpeger, at trykte medier i nogle tilfælde kan være mere bæredygtige end digitale formater, der ofte har et større CO2-aftryk pga. programmatic ads.

Samarbejde med Intergraf

Intergraf, som GRAKOM er medlem af, samarbejder i øvrigt tæt sammen med FIPP om at reducere magasinbranchens klimaaftryk og fremme bæredygtighed.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.