Svane-mærkningen virker

Svane-mærkningen virker To miljømærker, nemlig Svanen (nordisk) og Blomsten (EU), er kontrolleret af officielle instanser og stiller krav til produkters hele livscyklus.
Onsdag 30. september 2020
To miljømærker, nemlig Svanen (nordisk) og Blomsten (EU), er kontrolleret af officielle instanser og stiller krav til produkters hele livscyklus. Derfor anser Forbrugerombudsmanden kun disse mærker som garanti for lav og veldokumenteret miljøbelastning for både processer og produkter.

Af Martin Einfeldt

Danske trykkerier har i årevis arbejdet med at miljøoptimere hele tryksagens livscyklus, og størstedelen af danske tryksager kommer fra trykkerier, som er miljømærket med Svanen og/eller EU-blomsten. Mange har også et ISO-certificeret miljøledelsessystem.

Trykkeriet WERKs Grafiske Hus er blevet Svanemærket i 2020. Bogtrykker Allan Werk fortæller:

"Internt i huset har vi altid arbejdet efter, at vi skulle kunne leve op til kriterierne i Svanemærket. Men vi har ikke haft de administrative ressourcer til at få papir på det. Vi er en lille virksomhed med 14 ansatte uden en akademisk medarbejder til at tage sig af det. Vi skulle ikke lave noget om i vores produktion, vi opfyldte allerede kravene. Og nu frygter vi ikke den administrative byrde fremadrettet."

Han fortsætter: "Den anden vigtige grund til, at vi gik ind i det, er, at hvis man ikke har Svanemærket, kan man måske inden for kort tid få problemer med at levere til offentlige kunder og visse industrikunder. Det krav kan komme i morgen, næste måned eller næste år."

Svanemærket
Svanemærket stiller miljøkrav i verdensklasse, og intet mærke er bedre til at sikre bæredygtige tryksager og emballage.

Svanen stiller krav hele vejen gennem produktets livscyklus: Om råstoffer og trykfarver, om effektiv udnyttelse af energi og materialer i produktionen og om det færdige produkts kvalitet, levetid og mulighed for genanvendelse. Kravene bliver jævnligt skærpet for at sikre at trykkerierne hele tiden forbedrer deres miljøarbejde.

Danske svanemærkede tryksager er fx ikke tilsat tungmetaller, de skader ikke miljøet med kemikalier, og de indeholder ingen farlige stoffer. Alt dette skal dokumenteres af trykkeriet.

Læs også
Sammen med et globalt netværk af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, har den danske forbrugerombudsmand sendt et brev til mode- og tekstilbranchen om, hvordan de undgår greenwashing. Forbrugerombudsmanden vil have fokus på branchen i 2025.
Fredag den 23. maj 2025 markerer vi en helt særlig milepæl, når GRAKOM fejrer sine første 150 år med faglig stolthed, innovation og fællesskab. Vi samler hele kommunikationsindustrien til en uforglemmelig jubilæumsaften i de historiske rammer i FÆNGSLET i Horsens. Aftenen byder på middag, netværk, fest og ikke mindst en fortryllende optræden af mentalist og tryllekunstner Jan Hellesøe.