Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ni nyudklækkede mediegrafikere og grafiske teknikere fik overrakt medaljer

Ni nyudklækkede mediegrafikere og grafiske teknikere fik overrakt medaljer Otte mediegrafikerelever og en grafisk teknikerelev fik i går overrakt medaljer for at have fået karakteren 12 og dertil leveret en ekstraordinær indsats.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 15. september 2022
Otte mediegrafikerelever og en grafisk teknikerelev fik i går overrakt medaljer for at have fået karakteren 12 og dertil leveret en ekstraordinær indsats. Eleverne var elever i ni forskellige virksomheder og gik på fire forskellige skoler. Se dem her.

Da Grafisk Uddannelsesudvalg i går torsdag den 15. september uddelte medaljer til de dygtigste færdigudlærte mediegrafikere og grafiske teknikere, skete det i oplagte omgivelser på Industrimuseet i Horsens. Oplagt fordi museet viser samlingen TRYK PÅ, hvor man kan følge emballageindustrien de seneste 175 år.

I alt ni færdigudlærte mediegrafikere og grafiske teknikere modtog i år en medalje, fordelt på syv mediegrafikerelever og en grafisk teknikerelev.

Medaljerne bliver givet til lærlinge, der opnår karakteren 12 ved den afsluttende prøve og dertil har leveret en ekstraordinær indsats. Det er censorerne, der indstiller til medalje, og de kan indstille til enten sølv- eller bronzemedalje. Traditionen lyder, at det ypperste lærlingene kan opnå indenfor deres fag, er sølv og bronze, der findes derfor ikke nogen guldmedalje.

”Det er en tradition at give medaljer i håndværksfag i forbindelse med svendeprøver. Det vil vi gerne holde i live og honorere. Vi ønsker at belønne dem, som gør noget helt særligt,” sagde Anders Mosumgaard, der er formand for Grafisk Uddannelsesudvalg til de studerende, og som overrakte medaljerne.

Han fortsatte:

”Hæderen i dag, skal I tage med jer som en del af bagagen på den videre færd. For det er helt sikkert, at vejen fortsætter, og den forandres hele tiden. Og I skal forhåbentlig både gå og nå langt herfra og videre frem i livet.”

medaljemodtagere-2022-anders-mosumgaard-taler-til-de-studerende-780.jpg

Anders Mosumgaard 

Årets festtaler var Svend Erik Grue Nielsen fra virksomheden Stibo Complete. Han står for Stibo Completes eget lærlingeprojekt, hvor man med et nyt elevprogram i foråret havde et mål om at skaffe ti nye lærlinge årligt. Dette mål er allerede nået nu, fortalte Svend Erik Grue.

Her er medaljemodtagerne:

Mediegrafikere

  • Alex Amanda Hermannsdottir Strøm, udlært ved Sackit ApS og Techcollege
  • Anna Julie Lisberg Nielsen, udlært ved Happydays og Techcollege
  • Julie Hagen Andersen, udlært ved Magasin og Roskilde Tekniske Skole
  • Kathrine Ryholm Gottliebsen, udlært ved Adhoc Translations og Next Uddannelse København
  • Maria Frimann Storm, udlært ved Dansk Sygeplejeråd og Next Uddannelse København
  • Sally Andrea Gravers Nielsen, udlært ved Friday og Next Uddannelse København
  • Stine Gry Juul Nielsen, udlært ved Incado og Hansenberg
  • Line Møller Larsen, udlært ved Adpassion ApS og Next Uddannelse København

Grafisk tekniker

  • Henrik Christensen, udlært ved Ehrno Flexible A/S og Techcollege
Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.