Kampagne skal skaffe 10 elever
Stibo Complete har udviklet et elevprogram, fordi man vil hente nye medarbejdere direkte fra skolen. Men i erkendelse af at der skal noget ekstra til, har man valgt at køre en kampagne, som adskiller sig både i udtryk og kommunikation fra resten af Stibo Complets identitet.
Som så mange andre brancher, kæmper kommunikationsindustrien med rekrutteringsudfordringer, og hvis man vil løse udfordringerne med at skaffe personale, er det en god ide at gå andre veje, end man plejer at gå.
Det har Stibo Complete gjort. I starten af året søsatte virksomheden sammen med sit bureau Superego, en rekrutteringskampagne rettet specifikt mod de unge.
Formålet er at tiltrække 10 nye elever til produktionen i Horsens inden udgangen af i år.
”Vi kan se, at der ikke er arbejdsløshed, så det er svært at gå ud og hente nogle dygtige på markedet. I stedet for har vi valgt at hente dem direkte fra skolen og selv lære dem op. Men der skal noget ekstra til, og derfor er vi gået ud med en fortælling om, at vores branche bestemt ikke er gammeldags,” siger Søren Henriksen, CEO i Stibo Complete.
Karrieremuligheder er udslagsgivende for de unge
Kampagnen, som kører på de sociale medier, i første omgang Facebook og Instagram, har til formål at fortælle om Stibo Completes nye elevprogram. Programmet er udformet på baggrund af analyser, som har givet en række indsigter i, hvad de unge efterspørger.
”Vi fandt bl.a. ud af at karrieremulighederne på sigt er udslagsgivende for de unges valg af erhvervsuddannelser. Mange gør sig tanker om, hvad en uddannelse og en virksomhed kan tilbyde i nuet, men vigtigt er også, at som ung ikke afgrænser sig for meget ved at specialisere sig for tidligt i ens liv. Derfor kunne vi med fordel fokusere en del af kampagnens budskaber på gode fremtidsmuligheder inden for mange forskellige brancher,” siger projektchef i Superego, Mike Kaspersen, der er ansvarlig for kampagnen.
Adskiller sig i udtryk og kommunikation fra Stibo Complete
Kampagnen om elevprogrammet adskiller sig både i udtryk og kommunikation fra resten af Stibo Complets identitet.
”Vi ville gerne tale direkte til målgruppen i et sprog og med et udtryk, de unge kan identificere sig med,” siger Mike Kaspersen, og fortsætter:
Han fortsætter:
”Det kræver en modig kunde, når man gennemfører et program og en kampagne, som er anderledes fra virksomhedens normale udtryk, og som skal skabe opmærksomhed og bidrage til et ændret syn på branchen.”
Elevprogrammet kan ses på her
Om kampagnen
Kampagnens overordnede payoff er“Tryk på karrieren. Den kører i første omgang på Facebook og Instagram. Der er planer om at teste kampagnen af på bl.a. Messenger, Snapchat, TikTok og YouTube. Afhængigt af kampagnens performance, overvejer man at udvide til print, outdoor, handouts og lokalradio. Som udgangspunkt skal kampagnen køre et år. Og hvis det går godt, er det planen at kampagnen skal udvides til at indeholde flere og og mere forskellige elevuddannelser på tværs af Stibo Completes afdelinger.
Artiklen blev første gang bragt i GRAKOMs magasin: Kommunikationsindustrien 1/2022.