Nye EU-regler til politisk reklame rammer hele værdikæden
EU har vedtaget en ny forordning om at styrke gennemsigtigheden i politisk reklame og modvirke skjulte påvirkningskampagner, som kan vildlede vælgere.
Forordningen træder i kraft i hele EU den 10. oktober 2025, og hele værdikæden bag politiske reklamer vil blive ansvarlige for at overholde de nye regler.
Det vil altså sige, at alle aktører, der er med i produktionen og offentliggørelsen af en politisk reklame, som udgangspunkt får et ansvar.
Det kan være udbydere, som fx politiske partier og interesseorganisationer samt kommunikationsbureauer, mediabureauer og andre bureautyper samt udgivere som digitale platforme, trykte medier, outdoor, trykt materiale, etc.
I Danmark er Slots- og Kulturstyrelsen i fuld gang med at forberede implementeringen af de nye regler. De afventer lige nu, at de nødvendige gennemførelsesretsakter til den nye EU-forordning kommer – forventet den 10. juli 2025.
Meget er derfor lige nu 'work in progress, og der er stadig løse ender og uafklarede forhold.
Politisk har kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykt bekymring for, at kommunalvalget den 18. november 2025 kan blive præget af usikkerhed og administrativt pres.
Han har derfor opfordret EU-Kommissionen til at udskyde ikrafttrædelsen af reglerne, da det skaber juridisk usikkerhed for valgforberedelserne, som allerede er i gang. Han understreger, at aktørerne ikke har haft fuld klarhed over de juridiske rammer og frygter, at deres forberedelser utilsigtet kan føre til regelbrud.
Derfor efterlyser han Kommissionens hjælp til at finde en praktisk overgangsløsning for de lande – herunder Danmark – der afholder valg umiddelbart efter forordningens ikrafttræden.
Kulturministeren har på baggrund af ovenstående udskudt sanktioneringen i Danmark til den 1. januar 2026. Reglerne er altså stadig under udvikling i Danmark og i resten af EU.
Her er hovedlinjerne
Slots- og Kulturstyrelsen holdt i går torsdag et åbent interessentmøde sammen med Datatilsynet, hvor de gennemgik hovedlinjerne i den nye forordning om politisk reklame, som stiller skærpede krav til gennemsigtighed og databeskyttelse.
Trykkerier bliver som udgangspunkt undtaget
Trykkerier, der trykker politiske reklamer, vil som udgangspunkt blive friholdt for ansvar, hvis de ”blot får layoutfil og ikke har rolle i udviklingen af reklamen.” Det bliver så betegnet som en ”accesorisk tjeneste” og er undtaget for forpligtelserne og ansvaret.
Merchandise kommer med i regelsættet
Også politisk merchandise blev nævnt. Det er endnu ikke på plads i forordningen, hvordan reglerne bliver her, men det blev nævnt, at produkter som bolcher og kuglepenge formodentlig vil gå under radaren. Hvis det er større produkter, kan de blive en del af ansvarsværdikæden som bureauer, medier etc.
Politiske reklamer skal mærkes
Ved alle reklamer – uanset om de er trykte, digitale, outdoor, radio, tv – og altså også større merchandise - gælder det, at der skal være en henvisning til en mærkning til en såkaldt gennemsigtighedsmeddelelelse.
Gennemsigtighedsforpligtelsen er et centralt element i reglerne, for her skal borgerne kunne se, hvad formålet med den politiske reklame er, hvem der står bag, og hvordan den er finansieret.
Gennemsigtighedsmeddelelsen, som skal opbevares i syv år, skal bl.a. indeholde elementer som hvem der står bag reklamen, hvem der har bidraget økonomisk, hvad reklamen har kostet, hvad formålet med reklamen er, hvilken målgruppe den er rettet mod, hvor længe reklamen kører.
Der var lidt uklarhed på mødet om, hvilke omkostningsoplysninger, der skal med ift. hvis der er tale om en hel kampagne på tværs af medier, platforme og forskellige bureauer. Det vil man få afklaret inden loven træder i kraft i Danmark.
Reaktivt tilsyn
Det bliver Radio- og tv-nævnet, der får tilsyn med de politiske reklamer. Og der bliver ført et såkaldt reaktivt tilsyn. Det betyder, at reklamer skal anmeldes, for at tilsynet går ind i sagen.
Det blev på mødet desuden sagt, at den danske tilgang vil være, at reglerne skal så være operationelle og let tilgængelige som muligt og at de skal være mindst muligt restriktive.
Det hilser GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen, velkommen:
”Det er positivt, at myndighederne er meget opsatte på at reglerne skal være operationelle og mindst muligt restriktive. Det bliver der behov for, hvis man ikke bare skal skabe et nyt administrativt monster. Der er stadig mange uafklarede forhold, og i GRAKOM følger vi det meget tæt i den kommende tid og vil løbende holde medlemmerne informeret”.
Forordningen er lige nu i høring indtil den 24. juni.
