Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nye EU-krav til politisk reklame: Slots- og Kulturstyrelsen inviterer til interessentmøde

Nye EU-krav til politisk reklame: Slots- og Kulturstyrelsen inviterer til interessentmøde
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 02. juni 2025
EU's nye forordning om politisk reklame stiller skærpede krav til gennemsigtighed og databeskyttelse. Slots- og Kulturstyrelsen inviterer nu til et digitalt møde, hvor berørte aktører kan få indblik i reglerne og stille spørgsmål. GRAKOM opfordrer medlemmer, der arbejder med politisk reklame, til at deltage.

EU-forordningen om gennemsigtighed og målretning i politisk reklame medfører nye krav til blandt andre udgivere og udbydere af politiske reklamer. Forordningen får betydning for, hvordan politiske budskaber fremover må indrykkes og formidles – og dermed også for aktører i kommunikationsindustrien der beskæftiger sig med trykt og digital politisk kommunikation.

I den forbindelse inviterer Slots- og Kulturstyrelsen til et åbent interessentmøde den 12. juni 2025 kl. 10.30–12.00. Her vil styrelsen gennemgå hovedlinjerne i forordningen samt hvordan Radio- og tv-nævnets fremtidige tilsyn vil blive udmøntet. Datatilsynet vil samtidig give en generel præsentation af databeskyttelsesreglerne i forbindelse med valgkampagner, herunder kravene til samtykke. 

Mødet afholdes online via dette link til Microsoft Teams, og deltagelse kræver tilmelding senest 9. juni 2025 til medi@slks.dk.

 

Læs også
Kulturministeren udskyder håndhævelsen af EU‑forordningen om gennemsigtighed af politiske reklamer til januar på grund af uklare regler – en udskydelse GRAKOM hilser velkommen.
Forbrugerombudsmandens årsberetning har igen fokus på skjult reklame. Det er ikke kun influenceren og virksomheden, der risikerer en bøde. Også bureauer kan også blive straffet. Her er nogle gode råd.