Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM sætter ny kurs for foreningen og ændrer organisation

Fredag 27. september 2024
GRAKOM vil gå målrettet efter at skabe værdi for medlemmerne på tværs af værdikæden i kommunikationsindustrien og branchefællesskaberne.

Efter et grundigt strategiarbejde hen over sommeren sætter GRAKOMs bestyrelse og direktør nu en ny kurs for arbejdet i foreningen.

GRAKOM vil fremadrettet yderligere styrke og investere i sit arbejde inden for ESG og bæredygtighed til gavn for medlemmerne. I det videre arbejde vil foreningen også gå målrettet efter at skabe værdi for medlemmerne på tværs af værdikæden i kommunikationsindustrien og branchefællesskaberne.

Digitalisering og brug af kunstig intelligens skal fortsat have stor fokus, og særligt internt vil GRAKOM styrke og systematisere sit datagrundlag og drage fordele af kunstig intelligens i sit arbejde til gavn for medlemmerne.

GRAKOM åbner nu også op for at indgå flere eksterne samarbejder på områder, hvor det vil have mærkbar værdi for medlemmerne, fx hurtig adgang til unik viden om kunder og markeder, nye værktøjer, osv.

Der indføres nu en fladere organisationsstruktur internt i foreningen, hvor medarbejderne i langt højere grad samarbejder på tværs af afdelinger.

I en tid, hvor særligt GRAKOM Arbejdsgivere oplever tilbagegang i medlemstallet som følge af konsolideringer og nedlukninger i branchen, er ledelsesstrukturen i GRAKOM vurderet for ”tung” i forhold til det reelle behov, og stillingen som underdirektør nedlægges.

GRAKOM har derfor sagt farvel til underdirektør Christian Jensen, som nu er fratrådt sin stilling. Christian Jensen har ydet en flot indsats gennem mange år for foreningen og medlemmerne, og GRAKOM ønsker Christian alt det bedste i hans videre karriere.

Læs også
Ikonlabel ser certificeringer inden for miljøledelse som uundgåeligt, hvis man vil tiltrække unge medarbejdere. Frederik Krause fortæller, at man tager skridtet fuldt ud, når man efter både et grønt cirkulært omstillingsprojekt, en miljøledelsescertificering, nu også vil certificeres inden for kvalitetsledelse. Han er meget tilfreds med GRAKOMs konsulenter, der har hjulpet hele vejen igennem 14001-certficeringen.
Stop! Tænk! Tag action! Det er et af de gode råd, som Jesper Lundorf, der har arbejdet med it-efterforskning i politiets efterretningstjeneste, kommer med, når det handler om at undgå at blive hacket.