Forbrugerombudsmandens afskedsbekymring: Virksomheder glemmer lovgivningen, når de udvikler ny teknologi

”Hun er den forbrugerombudsmand der har fået politisk opbakning til de største skærpelser af sanktioner ved overtrædelse af markedsføringsloven, siden loven trådte i kraft den 1. maj 1975. En indsats som har enorm positiv betydning for de danske forbrugere og for lovlydige erhvervsdrivende.”

Det siger Christian Jensen, advokat med speciale i markedsføringsret hos GRAKOM om forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, der stopper som forbrugerombudsmand ved udgangen af oktober efter ni år i embedet.

Christian Jensen, advokat i GRAKOM

Og han er ikke bleg for at kåre hende som den hidtil stærkeste forbrugerombudsmand siden forbrugerombudsmandsinstitutionen påbegyndte sit arbejde i 1975 med at føre tilsyn med markedsføringsloven.

De skærpelser, han hentyder til, er den nye bødemodel, som gør det muligt at give omsætningsafhængige bøder til virksomheder, der foretager vildledende markedsføring. Den anden er indførelse af op til fire måneders fængselsstraf for vildledning under skærpende omstændigheder fra 1. juli i år.

Om førstnævnte siger Christina Toftegaard Nielsen selv:

”Da markedsføringsloven skulle revideres i 2015, gjorde vi opmærksom på problematikken med, at de virksomheder, som overtrådte markedsføringsloven og ikke oplyste deres indtjening eller omsætning ifm overtrædelsen, ofte fik lavere bøder end dem, der gav disse oplysninger. Årsagen var, at vi i førstnævnte tilfælde ikke kunne beregne omfanget af overtrædelsen. Det betød en indbygget uretfærdighed, så vi er rigtig glade for, at det blev ændret fra 1. juli 2022.”

28 mio. kroner til at dykke ned i sager om greenwashing

I finansloven for 2022 fik forbrugerombudsmanden tilført ekstraordinært 7 mio. kr. årligt i fire år, dvs. 28 mio. kr. - til at ”imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til greenwashing”.

Det har da også været et af de områder, der har været stort fokus på hos Forbrugerombudsmanden som i 2022 og 2023 har turneret landet rundt med foredrag om de regler, der gælder for markedsføring med miljøudsagn.

Hun har ikke lagt skjul på, at turneen var en slags advarsel eller med pænere ord en påmindelse om, at ”når vi har råbt op om det i en periode, skrider vi til politianmeldelser.”

I et interview med forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen her på falderebet af hendes ansættelse, der ifølge loven er max. ni år (seks år med mulighed for forlængelse på 3 år), har vi spurgt ind til, om virksomhederne har rykket sig ift miljømarkedsføring i hendes tid, samt om hvad der er hendes største bekymring for fremtiden.

Et svirp til marketingafdelingerne

Virksomhederne og miljømarkedsføring først:

”Det er min opfattelse, at dansk erhvervsliv generelt har vilje til at efterleve lovgivningen. Vi møder velvilje og interesse, når vi holder oplæg om, hvordan virksomhederne kan overholde forbuddet mod vildledning i deres markedsføring med udsagn om produkters mindre miljøbelastning.”

Hvis det ikke er mangel på velvilje, hvordan kan det så være, at vi ser markedsføring, der er åbenlyst vildledende?

”Måske er der en ubalance mellem virksomhedernes markedsføringsafdelinger og compliance. Mit bedste bud er, at direktionen måske ender med at lytte mere til dem, der omsætter direktionens budskaber til hårdtslående reklame, end de lytter til virksomhedens egne jurister.”

Reklamebureauerne går heller ikke fri fra den nuværende forbrugerombudsmands refleksioner.

"Virksomhederne bliver jo også nogle gange rådgivet af reklamebureauerne. Er sidstnævnte tilstrækkeligt opmærksomme på – og rådgiver de virksomhederne om - den lovgivning, der skal overholdes? Det tror vi ikke, og derfor er vi begyndt at inddrage reklamebureauer i vores straffesager, hvis vi har oplysninger om, hvem der har rådgivet virksomheden, og vi vurderer, at de har handlet uagtsomt.”

Bureauerne er generelt kommet mere i vælten i forhold til greenwashing. Også Greenpeace har tidligere været ude at sige, at man fører kampagner ikke bare mod virksomhederne, men også mod deres bureauer. Og sidste år var der flere større Greenpeace-happenings ved Cannes Lions mhp at sætte fokus på bureauers ansvarlighed overfor klima og miljø.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen ved et informationsmøde på SDU i maj 2023.

Green Claims vil formentlig ændre virksomhedernes ageren

De senere år har der været et stigende antal klager på området for miljømarkedsføring. Men det skyldes især, at flere virksomheder er begyndt at markedsføre sig med grønne tiltag, mener Christina Toftegaard Nielsen.

Hun tror dog, at der er en form for gamechanger på vej.

”Den kommende EU-regulering, herunder Green Claims samt snarlige ændringer i blandt andet de EU-direktiver, der ligger til grund for den danske lovgivning om miljøudsagn, vil formodentlig ændre virksomhedernes ageren i forhold til, hvor langt de går i deres brug af miljøudsagn i markedsføringen.”

Største udfordring: Forbrugernes rettigheder bliver ikke sjældent tilsidesat ved teknologiske fremskridt

Den største bekymring for Christina Toftegaard Nielsen er derfor ikke miljømarkedsføring. Den går i en helt anden retning:

”På forbrugernes vegne er jeg bange for, at virksomhederne ikke er tilstrækkelige opmærksomme på, at lovgivningen naturligvis også skal overholdes ved udvikling af nye teknologiske forretningskoncepter.”

Kan du konkretisere det?

”I flere og flere af de sager, som vi har behandlet, har man tilsyneladende ikke været opmærksom på grundlæggende aftaleretlige principper eller forbrugerbeskyttelige regler, da man udviklede et nyt forretningskoncept. Som eksempel kan jeg nævne parkeringsappen Easypark, som gør det nemt at betale for parkering. Men de oplyste ikke tydeligt om prisen for at anvende appen. Forbrugerne var ikke klar over, at det koster 15 pct at anvende den. Det er en ret vigtig oplysning. Et produkt må naturligvis ikke fremstå som gratis at anvende, når det ikke det. Der verserer nu en straffesag.”

Et andet eksempel er blokering på forbrugeres bankkonti, fortæller Christina Toftegaard Nielsen:

”Blokering eller reservation af beløb på vores konti sker, når vi fx fylder brændstof på via vores internationale kreditkort, eller når vi køber noget på nettet. Det er sket uden, at vi har givet et samtykke til, at beløbet må blokeres. Det er en formueretlig disposition over vores penge, og det er må man naturligvis ikke uden vores viden og accept.”

Hun fortsætter:

"Jeg håber, at der vil komme større opmærksomhed på, at man skal overholde helt basale retsprincipper og grundlæggende lovgivning, når man via ny teknologi gør noget nemmere for virksomheder og forbrugerne. Det er jo ikke således, at teknologien er hævet over lovgivningen. Det er nutidens og fremtidens største udfordring for forbrugerne, at deres rettigheder ikke sjældent bliver tilsidesat ved teknologiske fremskridt. Teknologien skal naturligvis indrettes i overensstemmelse med lovgivningen. Altid."

Andreas Weidemann vil være fungerende forbrugerombudsmand indtil der er fundet en afløser for Christina Toftegaard Nielsen. Hun fratræder formelt stillingen med udgangen af oktober, men som følge af opsparet ferie havde hun sidste arbejdsdag som forbrugerombudsmand 15. september.