Folkeskoleaftale er en tiltrængt hyldest til trykte bøger og deres rolle i fremtidens uddannelse
I de senere år har vi verden over for alvor indset, hvor kraftfulde de digitale teknologier er blevet. Særligt under pandemien var de vores redning i forhold til arbejde, læring og at holde kontakten - alt sammen online via vores skærme.
Midt i denne digitale revolution er der dog heldigvis også kommet stor fokus på den uundværlige værdi af trykte bøger i vores liv. Forskning viser nemlig med al tydelighed, at trykte bøger stadig har mange fordele i forhold til skærmen. De giver os mulighed for at fordybe os i viden og historier på en unik måde, som skærmen ikke kan matche. De hjælper med at opbygge læse- og skrivefærdigheder, fremmer ytringsfrihed og demokratisk deltagelse og udgør grundlaget for et videnssamfund.
Desuden spiller trykte bøger en afgørende rolle i den cirkulære økonomi, og den trykte bogs værdikæde skaber beskæftigelse og understøtter økonomisk vækst på mange niveauer.
I GRAKOM, hvor vi blandt andet repræsenterer den grafiske industri, har vi længe argumenteret for vigtigheden af at anerkende de trykte bøgers rolle som en sund modvægt til skærmtid – ikke mindst i skolerne.
Bøgerne er de bedste værktøjer til dybdegående læsning, og derfor skal vi støtte og værne om de trykte bøger som en værdifuld ressource for os alle.
Vores ønsker og bekymringer er blevet hørt. Med den nye folkeskoleaftale sikrer regeringspartierne sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at der nu igen vil komme langt flere trykte bøger i skoletasken. Skærmene skal fylde langt mindre, og samlet afsættes der nu over en halv milliard kroner til indkøb af flere fysiske skolebøger. En klar hyldest til og anerkendelse af de dokumenterede fordele ved de trykte bøger fremfor skærm.
Der er al mulig grund til at rose politikerne for denne vigtige del af folkeskoleaftalen. Det er en stærkt værdsat fejring af læsningen og de trykte bøgers vigtige rolle inden for uddannelse og kultur.
