Bekymring om de danske mediers fremtid
Der har aldrig været så meget kvalitetsindhold. Alligevel har den danske mediebranche massive udfordringer, som man stadig ikke har fundet koden til at knække.
Det er den helt korte opsummering på Folkemødedebatten: Hvordan ser vi fremtidens medier, som var arrangeret af Aller Media og GRAKOM.
Hverken CEO i Danske Medier Mads Brandstrup eller ansvarshavende chefredaktør på Se & Hør Niels Pinborg havde svaret på, hvad der skal til for at redde den danske mediebranche fra de store internationale tech-giganters monopollignende tilstande. De to var i panel med mediechef for women & verticals i Aller Media Camilla Kjems, formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen, direktør for DR Nyheder Sandy French og medlem af Folketinget for Venstre Jan E. Jørgensen. Moderator var Søren Kaster.
Tine Johansen havde også svært ved at finde optimismen frem set i lyset af de mange fyringsrunder, der har været i mediebranchen i de seneste mange måneder. Især for de lokale og regionale medier er bekymringen stor. Set fra hendes side er den netop indgåede medieaftale at sammenligne med et plaster på et åbent benbrud, og hun tilføjede:
”Der er et vækstlag nedenunder de etablerede medier, som ikke lever op til de objektive kriterier, der er for at modtage mediestøtte. Man bør gentænke, hvordan man kan hjælpe dem. Der er samtidig et stort behov for, at medierne udvikler sig og tænker nyt for at få fat på de unge, som ikke orienterer sig mod medierne og ikke kan se sig selv tegne et abonnement på et medie. Så fra den demokratiske vinkel, er jeg meget bekymret.”
Medieaftalen er et skridt i den rigtige retning, mener Mads Brandstrup, men også han er forbeholden.
”Aftalen løser ikke problemet med, at det stadig er de store techgiganter, der definerer reglerne for, hvad der skal ses, og hvordan det skal ses. Hvordan sikrer vi, at de annoncer vi får, har en værdi, så det kan betale for vores forretning? Den europæiske lovgivning er syv år ude i fremtiden, men det er her og nu vi skal have nogle regler hvis der skal være nogle medier tilbage om fem år.”
Jan E. Jørgensen erkendte, at den nye medieaftale ikke løser alle problemer, men sagde, at den laver en omfordeling fra landsdækkende dagblade til regionale blade, fordi det er der, hvor problemet er allerstørst. Og så er aftalen en anerkendelse af, at der er magasiner i Danmark som leverer samfundsrelevant journalistik. Og da medieaftalen blev fremlagt, blev bl.a. Femina og Alt for Damerne konkret nævnt som eksempler.
Men han gav også en opsang til både mediebrugere og medier:
”Befolkningen må forstå, at bare fordi journalistikken ligger på internettet skal den ikke være gratis. Det er jo heller gratis i en kiosk. Internettet giver mulighed for billig distribution, så det er fair, at et digitalt abonnement er billigere end trykt kommunikation. Men det skal da ikke være gratis, og det er der mange, der ikke forstår. Samtidig er det jo mange penge, hvis man skal købe abonnement på alle medier, så der skal findes nogle andre modeller.”
Sandy French mente, at medierne i virkeligheden selv er en del af det problem:
”Stort set alle store danske medier brugte deres krudt for omring 15 år siden, på at give journalistik væk med gratisaviser og med gratis artikler på nettet. Så man kan ikke påstå at være overrasket nu. Det er ikke kun big tech, der har lært danskerne, at journalistik er gratis, det har vi selv et stort ansvar for. Nu skal vi forklare, hvorfor det koster penge. Det er et godt billede med kiosken, og vi skal nu bruge krudtet på at forklare, hvorfor journalistik koster penge, i stedet for at have ondt af os selv. ” Sandy French sagde også med et skævt smil, at hun godt vidste, at hun arbejdede et sted, hvor ”pengene blev kørt ind på paller,” og at det var hun taknemmelig for.
Mads Brandstrup var enig i, at man skal gøre op med gratisbegrebet, som fx når der opstår nye medieområder.
”Fx podcasts som de unge i høj grad bruger, og hvor der er villighed til at betale for det. Det er en relevant diskussion at tage, hvordan vi sikrer et marked, der spirer, og hvordan DR kan hjælpe til at drive det i den rigtige retning, så det ikke bliver kvalt.”
Camilla Kjems italesatte sammen med andre problematikken i, at techgiganterne har pengene til at udvikle platforme.
”Det er rigtig dyrt for os medier at udvikle platforme hver især. Måske skulle vi finde en danskplaceret platform, hvor vi kan gå sammen om at distribuere vores indhold. Vi kæmper mod de store techgigganter, så en fælles platform er en mulighed for at nå ud til de unge. Nu er de unge ikke længere på Facebook, men på Tiktok. Det er platformen og ikke indholdet de tapper ind i,” sagde Camilla Kjems.
Til det replicerede Jan E. Jørgensen:
”Hvis vi politisk skal understøtte sådan en platform, skal det nok i givet fald være på EU-niveau. Og så skal vi passe på ikke at sige, at techgiganterne er frygtelige, vi skal jo være der alle sammen. Det er igen lige som butikker. De udfylder hver især en rolle. Og medierne vil jo også gerne have, at man deler deres historier på de sociale medier.”
Der var enighed om, at de sociale medier både godt og skidt for medierne, fordi de også kan sørge for at få historierne ud at leve. Derfor gælder det om at sikre et ordentligt styrkeforhold mellem techgiganterne og medierne, sagde Mads Brandstrup.
Fra debat i GRAKOMs gårdhave på Folkemødet 2023. Foto: Pia Osbæck
