Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Finsk strejke fortsætter

Finsk strejke fortsætter
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 24. februar 2023
Strejken går ind i anden uge. Der er endnu ikke meldt om mangel på papir, men to aktører har meldt ud, at man kan risikere at få driftsforstyrrelser.

For en uge siden startede en transportstrejke i Finland. Dengang sagde GRAKOMs adm. direktør Thomas Torp, at hvis strejken blev langvarig kunne vi risikere mangel på magasiner, ugeblade, aviser og reklametryksager i Danmark:

”Situationen kan ende på samme måde som sidste forårs strejke hos den finske papirproducent UPM, hvor strejken trak ud, hvilket førte til mangel på flere forskellige papirkvaliteter og massive prisstigninger. Særligt magasin- og avispapir blev hårdt ramt af prisstigninger, og det er naturligvis stærkt utilfredsstillende både for kunderne og for trykkerierne. Vi har brug for det finske papir.”

Mens transportstrejken fortsætter på anden uge, har finske havneterminalarbejdere og vognmænd i  første omgang stoppet deres strejke, men har allerede sendt strejkeadvarsler ud igen med virkning fra 1. marts.

Der er endnu ikke rapporteret om driftsforstyrrelser på papirmasse- eller papirfabrikker, men det kan ændre sig, hvis strejken fortsætter i en længere periode.

Bl.a. har Metsä Group sagt, at hvis strejkerne fortsætter i længere tid, kan deres mølledrift blive vanskelig i forhold til at få råmaterialer.

Hos UPM har man informeret kunderne om, at strejkerne kan påvirke fabrikkens mulighed for at levere papirmasse, som bliver produceret på de finske møller. Dog har man øget lagerkapaciteten uden for Finland.

Se tidligere artikel om strejken her

Læs også
Sammenbrud i finske overenskomstforhandlinger kan føre til mangel på magasiner, ugeblade, aviser og reklametryksager i Danmark. GRAKOM Kommunikationsindustrien er bekymret for om trykkerierne kan levere trykte medier og reklamer til kunderne til tiden.
EU-regulativ om skovrydning bliver gældende fra slutningen af året. Der er fortsat en række uafklarede forhold, men grafiske virksomheder kan få mere at vide om, hvor langt man er på dette Intergraf-webinar.