Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

FESPA-messe i Amsterdam: Du kan nå det endnu

FESPA-messe i Amsterdam: Du kan nå det endnu
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 29. februar 2024
Vil du blive opdateret inden for de nyeste muligheder med skærmtryk, digitaltryk, skiltning eller tekstiltryk, så er FESPAs messe Global Print Expo 2024 det helt rigtige sted. Jens-Kristian Pedersen er en af de danskere, der deltager og han fortæller her hvorfor.

FESPA er en koncentreret samling af muligheder. Det sagde FESPA Denmarks formand, Niels Rask, der sidste år havde taget tre medarbejdere med til FESPA Global Print Expo i München. I år afholdes messen i Amsterdam, og det er netop muligheder, der er nøgleordet for dette års messe for serigrafi, digitaltryk, skiltning og tekstiltryk.

En af deltagerne i år på messen i Amsterdam er direktør i JK Tryk ApS, Jens-Kristian Pedersen, der for første gang ikke rejser alene, men som i år har taget sin art director Søren Olin med. De tager afsted for især at kigge på digitaltryk.

”Jeg forventer at blive opdateret på det nyeste inden for mit felt. Min fornemmelse er, at det går rigtig stærkt med udviklingen i øjeblikket, så jeg ser det som et must at komme afsted. Og så har jeg valgt at tage min gode mand Søren med denne gang for vi har store forventninger til nye produkter lige præcist inden for digitaltryk.”

Jens-Kristian Pedersen fortæller, at netop inden for digitaltryk har lagt en strategi om at vækste de kommende år.

Få gratis adgang til FESPA

I år har 20 danske deltagere tilmeldt sig turen til messen, som FESPA Denmark har arrangeret. På messen er der masser af muligheder for at netværke og se nyheder i de seks haller, hvor der vises trends inden for Digital Signage Lounge, Personalize Make Wear og Sportswear Pro.

Man kan sagtens stadig tilmelde sig messen ved selv at arrangere transport og overnatning og få gratis VIP-adgang gennem FESPA Denmark. VIP-adgang giver både adgang til messen og til VIP-lounge, hvor der en reception, man kan tilmelde sig gratis. Desuden arrangerer FESPA Denmark en middag for de danske deltagere. Skriv til Marie Raun Thøgersen, hvis du vil deltage i middagen.

Verdensmesterskaberne i wrapping

Verdensmesterskaberne i car wrapping finder som sædvanligt også sted under FESPA-messen. Sidste år blev danske Simon Manley verdensmester i den meget spændende konkurrence. Hvis man vinder den danske konkurrence World Wrap Masters Denmark, som finder sted i denne weekend hos Audi i Fredericia, går man direkte videre til verdensmesterskaberne i Amsterdam.

Har du lyst til at se de 16 danske deltagere kæmpe om at blive Danmarksmester i car wrapping, kan du møde op uden tilmelding hos Audi i Fredericia fredag den 1. og lørdag den 2. marts. Det er gratis at komme og heppe på de 16 deltagere, der er i fuld gang med de indledende heats om fredagen og skal dyste om at komme i finalen, som afvikles lørdag.

Se mere her, hvis du har tid til at komme forbi og se hvem Danmark kan sende afsted til verdensmesterskaberne i Amsterdam.

FESPA Global Print Expo 2024 finder sted den 19.-22. marts i Amsterdam.

Deltagerne Til Wrapping Konkurrencen 2024

Her er de 16 deltagere, der skal dyste om at blive Danmarksmester 2024: Ahmad El Masri fra FolieNinja, Anes Hadzic fra Wrapit.dk, Anton Koshevetsky fra Iguana Media Lab, Benjamin Lykke fra Lund Skilte, Elisa Sabrina Pagh fra Amstrup Skilte, Filip Sørensen fra Profolie, Hau Kim Juynh fra Bogh Skilte, Ivan Petrov fra Adinmotion Sjælland, Katri Bryhl Jønsson fra Wrapit.dk, Katrine Clausen fra BSM Reklame, Maria Terp Holt fra BW & Madsen Skilte Reklame, Niklas Lind fra BSM Reklame, Niklas Vestergaard fra Folie Fix, Patrick Schou fra Folie Fashion Holding, Tobias Juhl fra Juhl Solfilm og Simon Nielsen fra Clean Detailing - Bilpleje & Folie.

Læs også
Først blev han dansk mester, og nu er han verdensmester: Simon Manley. Sidste år blev han nummer fire, og i år strøg han helt til tops foran en japaner og en hollænder.
"Ingen andre steder kan du på et og samme sted se nye maskiner, nye produkter, tale med leverandører, blive inspireret, og blive mødt af nye produktmuligheder, som du måske ikke selv havde tænkt på," siger adm. direktør Niels Rask fra NS System, som var taget på Global Print Expo med tre kolleger.