Få det trykte materiale tilbage i skoleundervisningen
De nyligt offentliggjorte PISA 2022-resultater for læsefærdigheder viser et tydeligt behov for at styrke brugen af trykte materialer i undervisningen. Der er nemlig et historisk og markant fald i elevernes læsepræstationer på hele 10 pct. i OECD-landene samlet, og i gennemsnit er 26 % af eleverne på tværs af OECD-lande nu klassificeret som lavtydende i læsning. Det tal er selvfølgelig alt, alt for højt.
Hvad er så årsagen?
Sammen med øvrig forskning peger PISA-resultaterne og OECD på betydelige negative sammenhænge mellem omfattende digital læsning og overordnede læsefærdigheder. For eksempel fremhæves det, at moderat brug af digitale enheder er forbundet med højere akademiske præstationer, mens overdreven brug eller misbrug korrelerer med lavere akademiske resultater. Der påvises også en robust sammenhæng mellem læsning af lange, lineære tekster på tryk og bedre læsefærdigheder.
Undersøgelserne viser overordnet, at digitale miljøer er mindre befordrende for at fremme dyb forståelse, hvorimod papirbaseret læsning giver en væsentlig fordel i situationer, der kræver øget mental indsats, såsom læsning under tidspres. Endelig har skærmlæsning en tendens til at give hurtig og overfladisk behandling, mens læsning på tryk bedre understøtter dybdelæsning, især for længere og mere komplekse tekster.
PISA-resultaterne taler for sig selv, og danske elevers læsefærdigheder er desværre absolut ingen undtagelse. Det skal ses i lyset af, at danske elever er dem, der bruger mest tid på digitale redskaber i skolen. 3,8 timer om dagen bruger de danske elever på digitale læringsredskaber mod et OECD-gennemsnit på 2 timer. 72 pct. af de danske elever bruger ifølge PISA-undersøgelsen digitale redskaber i hver time eller næsten hver time mod et OECD-gennemsnit på kun 16 pct. Danske elever har altså en førerposition i brugen af digitale redskaber i skolen.
Det er ikke altid ubetinget en fordel at være et digitalt foregangsland, og når det trykte materiale giver klare fordele i undervisningen i form af koncentration, forståelse, fastholdelse og udvikling af dybe læsefærdigheder bør man selvfølgelig også hurtigt sætte ind på at sikre, at det trykte materiale igen bliver en integreret og varig komponent i undervisningen i skolerne.
Til alle skoler og ansvarlige politikere på alle niveauer skal der lyde en klar opfordring til, at man genovervejer den ensidige fokusering på digital læring og gentænker brugen af trykt læringsmateriale, især på de områder, hvor det har vist sig at være mest effektivt for eleverne.
