Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Den svenske konkurrencestyrelse indleder undersøgelse af Postnords opkøb af 21 Grams

Den svenske konkurrencestyrelse indleder undersøgelse af Postnords opkøb af 21 Grams
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 14. januar 2025
Konkurrencestyrelsen har taget bekymringerne i det svenske marked alvorligt og vil de kommende tre måneder undersøge om opkøbet kan gennemføres eller skal forbydes.

Da svenske Postnord Strålfors AB i sommers annoncerede, at man havde indgået aftale om at overtage den belgiske virksomhed 21 Grams, gav det bekymring i det svenske marked.

Bl.a. Grafiske företagen og Fria postoperatörers förbund gav udtryk for, at det ville betyde, at PostNord Strålfors ville få fuld kontrol over de svenske trykkeriers kunder. Årsagen er, at 21 Grams har adgang til følsomme oplysninger til PostNords konkurrenter.

Efter at den svenske Konkurrencestyrelse nu har talt med en række aktører på det svenske marked, har man besluttet at igangsætte en undersøgelse af opkøbet. Det skriver svenske Dagens Juridik.

En anden bekymring fra markedet er, at overtagelsen vil betyde, at 21 Grams’ software kan blive ændret for at favorisere PostNord-koncernens egen postdistributionsforretning, eller om softwaren overhovedet vil blive videreudviklet og tilgængelig efter opkøbet.

Konkurrencestyrelsen har tre måneder til at behandle sagen. Senest den 8. april 2025 skal der træffes beslutning om, hvorvidt opkøbet kan gennemføres uden forbehold, eller om det skal forbydes.

Læs artiklen i Dagens Juridik her.

Læs også
PostNord er i gang med at overtage et belgisk firma, som ifølge branchefolk vil ødelægge den frie konkurrence på det svenske postmarked.
Med en ny rapport vil Erhvervsstyrelsen hjælpe virksomheder med udfordringerne med den nye bæredygtighedsrapportering. Samtidig melder man ud, at der ikke er forventning om perfektion fra dag ét.