Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Deltager ved DM i Skills: Jeg håber, at andre bliver opmærksomme på, hvad en grafisk tekniker kan

Deltager ved DM i Skills: Jeg håber, at andre bliver opmærksomme på, hvad en grafisk tekniker kan Frederik Laue Tollund Vinther fra HL Repro deltager i dette års DM i Skills
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 18. april 2024
Frederik Laue Tollund Vinther, der er i lære hos HL Repro, har altid vidst, at han skulle arbejde med noget inden for det grafiske område. Nu er han udvalgt til at være med i DM i Skills, selvom han ikke tænkte, at han kunne noget ekstraordinært.

Den 13. udgave af DM i Skills med det højeste antal forskellige erhvervsfag – nemlig 85 - er i fuld gang i disse dage på Dyrskuet i Roskilde med 280 konkurrencedeltagere.

En af deltagerne er Frederik Laue Tollund Vinther, der er i lære hos HL Repro. Han håber, at han med sin deltagelse kan få flere til at blive opmærksomme på, hvad man som grafisk tekniker laver.

”En grafisk tekniker kan vælge flere spor fx storformatprint, offset og flexo. Ved storformatprint laver den grafiske tekniker tryk til fx valgplakater, tryk til Hjem-IS-bilen og skilte i tøjbutikker. Offset-trykkere kan fx lave mælkekartoner, og flexotrykkeren laver flexibel-emballage som chips og kaffeposer og lignende. Jeg er endt med at beskæftige mig med storformatprint.”

DM I Skills 2024 Fra Standen Fotograf Anders Mosumgaard

Fra den grafiske stand på DM i Skills 2024

Frederik Laue Tollund Vinther har dog altid vidst, hvad en grafisk tekniker beskæftiger sig med, for begge hans forældre har den uddannelse. Det har derfor ligget lidt i kortene, at han skulle gå den grafiske vej, og han var da også i erhvervspraktik hos HL Repro i både 8. og 9. klasse.

En af de ting, der tiltrækker ham ved faget, er at han kan se, hvad hans arbejde bag skærmen munder ud i.

”Det bedste ved faget er, at jeg er med til at lave et produkt, som starter på en skærm og ender ud i hænderne – og så kan jeg se, at det rent faktisk bliver brugt i den virkelige verden. Det er sjældent folk ser på en bagside af et produkt og tænker: Gad vide, hvem der har trykt det? Men det er noget, som en grafisk tekniker står bag.”

DM I Skills 2024 HL Repro Fotograf Anders Mosumgaard

Frederik Laue Tollund Vinther med HL Repro på ryggen og Amir Al-Ghandour med JEF på ryggen i gang med konkurrencen. 

For Frederik Laue Tollund Vinther er det opbakningen fra kolleger og forældre, der har været med til, at han nu skal dyste om danmarksmesterskaberne i Skills:

”Jeg blev selv meget overrasket, da jeg fik at vide, at jeg var blevet udvalgt. Jeg har ikke tænkt, at jeg var noget ekstraordinært. Men jeg har nogle gode kollegaer, der kan forklare mig tingene, når jeg er her. Jeg går 100 procent op i mit fag, og så skal jeg nok ikke underkende, at jeg er blevet influeret af branchen og kærligheden til faget hjemmefra.

DM i Skills finder sted den 18., 19. og 20. april på Dyrskuepladsen i Roskilde. I telt nummer fire kan man se konkurrencerne i fagene gratisk teknikere og mediegrafikere.

Nogle facts fra konkurrencen

  • 280 konkurrencedeltagere
  • 85 erhvervsfag
  • 90 infoskærme
  • 25.000 m2 under tag
Læs også
Livet - både når det gælder privatlivet, uddannelse og arbejde - slår kolbøtter en gang i mellem. Men med vedholdenhed, så kan man blive dygtig nok til at deltage i DM i Skills.
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.