Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Danmarksmesterskabet i carwrapping er afgjort: "Imponerende"

Danmarksmesterskabet i carwrapping er afgjort: "Imponerende" Fra venstre: Niklas Lind fra BSM Reklame, Filip Sørensen fra Profiolie, Katrine Clausen fra BSM Reklame og Maria Terp Holt fra BW & Madsen Skilte. Foto: Michael Brochmann
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 04. marts 2024
Rigtig mange tilskuere var mødt op til Danmarksmesterskaberne i car wrapping. En skoleklasse mente, at det måtte være spændende at arbejde med, og GRAKOMs formand, Jesper Jungersen var imponeret.

Da Danmarksmesterskaberne i car wrapping fandt sted under to intense dage hos Audi Fredericia i weekenden, blev de 16 deltageres arbejde med at pakke biler ind fulgt af forældre, venner, branchefolk og også flere skoleklasser. Konkurrencen var arrangeret af FESPA Denmark.

Eleverne fra 10. klasse i IBC Fredericia Middelfart - Oscar, Connor, Caroline, Kasper og Nadine - var kommet for at se wrapping konkurrencen, fordi de har valgfag om iværksætteri på skemaet.

De fik en rundvisning hos Audi og syntes det vat spændende at se, hvordan sponsorer som Antalis, Hexis, Signcom Denmark, Vikiallo brugte wrapping-konkurrencen til at vise deres produkter frem.

Også selve konkurrencen syntes de var ’megaspændende’ og de var meget imponerede over deltagerne, der kunne pakke en bil ind, så virksomheder får mulighed for at vise deres navne og produkter frem på en bil.

”Det ser så let ud, men det er det nok ikke. Det ser ud til at være et spændende arbejde, og det lød spændende, at en af deltagerne også havde været i Dubai for at være med i en wrapping konkurrence. Det må være fedt at arbejde med biler og komme ud at rejse, og også få tid til at se de byer, de besøger,” lød det fra eleverne.

Kunne I selv tænke jer at arbejde med indpakning af biler?

”Det må være svært at holde fokus", sagde Oscar, "men jeg kunne godt se mig selv arbejde med at fremvise virksomheder, dvs. arbejde med salg og markedsføring.”

Elever Fra Ibc

Oscar, Connor, Caroline, Kasper og Nadine fra IBC Middelfart Fredericia

Den kreative konkurrence

Udover hovedkonkurrencen, hvor deltagerne skulle pakke en bil ind, var der også en kreativ konkurrence, hvor deltagerne samme morgen fik at vide, at de skulle lave et kreativt wrap på en dåse med temaet Kongeriget Danmark.

Her blev Ivan Petrov fra Adinmotion Sjælland vinder med sin dåse med et billede af Danmark.

Ivans Dåse (1)

Med sit bud på en dåse med temaet Kongeriget Danmark vandt Ivan Petrov fra Adinmotion Sjælland den kreative del af konkurrencen.

"Jeg har virkelig respekt for det, de kan"

Blandt tilskuerne var også Jesper Jungersen, bestyrelsesformand i GRAKOM, som FESPA Denmark er en del af.

”Jeg har virkelig respekt for det, de kan. Det er en spændende del af vores branche, som virkelig drejer sig om godt håndværk og flot design på én gang. Det er meget imponerende,” sagde Jesper Jungersen.

Ud af de 16 deltagere gik fire videre til finalen, efter et par intense dage med indledende heats og en semifinale.

BSM Reklame fik to med i finalen: Katrine Clausen og Niklas Lind. De blev henholdsvis nr. tre og fire, mens Maria Terp Holt fra BW & Madsen Skilte blev nummer to og og vinderen og dermed Danmarksmester blev Filip Sørensen fra Profolie blev nummer et (se artikel her).

 

Læs også
Tredje gang var lykkens gang for Filip Sørensen fra Profolie, der i weekenden blev Danmarksmester i carwrapping ved World Wide Wrapping Denmark, arrangeret af FESPA Denmark.
Christina Toftegaard Nielsen, der som Forbrugerombudsmand havde stort fokus på greenwashing, skal nu være forperson for Miljømærkenævnet.