Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Corona: Forlængelse af midlertidig ret til sygedagpenge/barselsdagpenge

Corona: Forlængelse af midlertidig ret til sygedagpenge/barselsdagpenge
Niels Johannesen
Advokat Niels Johannesen
Onsdag 09. december 2020
Den midlertidige ret til sygedagpenge og til barselsdagpenge forlænges til 31. marts 2021.

Folketinget har forlænget den midlertidige ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for medarbejdere, der er smittet eller formodet smittet med COVID-19, samt for personer, der er i selvisolation, fordi de er nærkontakt til en smittet.

Forlængelsen gælder også medarbejdere, der vurderes at have øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.

Forlængelsen gælder frem til 31. marts 2021.

Virksomheder, der betaler løn under fraværet, kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Det er en betingelse, at forholdet ikke kan løses ved at arbejdsopgaver eller arbejdspladsen tilpasses, og at arbejdet ikke kan udføres hjemmefra.

Retten til barselsdagpenge til forældre med børn, som enten er smittede med COVID-19 eller er hjemsendte som nærkontakt, bliver ligeledes forlænget til 31. marts 2021. Ordningen gælder både lønmodtagere og selvstændige og omfatter børn op til og med 13 år.

Forældrene skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Derudover er det en betingelse, at forældrene ikke har omsorgsdage, afspadsering eller sygedage, der kan bruges på pasning af barnet. Forældrene skal ikke bruge deres feriedage, inden de kan benytte ordningen.

GRAKOM har redegjort for, hvad der gør sig gældende for medarbejdere i relation til børn og corona. Dette kan læses her.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en side med FAQ vedr. den midlertidige ret til sygedagpengerefusion. Siden findes her.

Opdateret den 7.juli: ”Ordningen er efterfølgende blevet forlænget til 30. juni 2021.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.