Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

CMO’er udpeger nyt bureau som nummer 1

CMO’er udpeger nyt bureau som nummer 1
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 21. august 2025
Til gengæld ligger et bureau ret stabilt som nr. 2 af bureauer, som CMO'erne udpeger som ekstraordinært god til at imødekomme branchens udfordringer.

Hvilket bureau – på tværs af bureautyper – har været ekstraordinært gode til at imødekomme branchens udfordringer? Det spørger MyResearch om hvert år i CMO Trendanalysen, som er en del af Bureaubiz’ BureauTrends-rapport.

De senere år har det københavnske bureau Pong gjort sig bemærket. Bureauet endte sidste år som CMO’ernes favorit som det bureau, der var bedst til at imødekomme branchens udfordringer og samtidig kravlede man op på en fjerdeplads i Bureau-imageanalysen, som også udarbejdes af MyResearch.

Mediabureau ny nr. 1

I år ligger Pong stadig i top3, men må se sig slået af mediabureauet Dentsu, der kravler op fra en 4. plads i 2024 og i år topper med 12 pct. af stemmerne, samt af reklamebureauet Nørgård Mikkelsen med 10 pct. af stemmerne, mens Pong bliver nr. 3 med 8 pct.

Nørgård Mikkelsen ligger i øvrigt på en flot stabil andenplads både i 2025, 2024 og 2023.

Cmo Analysen Dentsu Nørgård Og Pong 2025


4 mediabureauer er på listen over de 9 bureauer, der er bedst til at imødekomme udfordringerne, samme antal reklamebureauer er på listen, mens et digitalbureau – nærmere betegnet et performancebureau, også sniger sig ind på top9. Kun et af bureauerne fra sidste års liste er med igen udover Pong, Nørgård Mikkelsen og Dentsu, som alle er gengangere.

Hvem disse bureauer er, kan man læse i årets udgave af CMO trendanalysen, der udkommer i sin helhed i BureauTrends-rapporten fra Bureaubiz, der også rummer den årlige Nøgletalsanalyse og Bureaudirektøranalysen. BureauTrends udkommer til september og koster 4950 kr. ex. Moms. Den kan bestilles her.

CMO Trendanalysen er sponseret af Become, Bureaubiz, Searchmind, Spring Family og Superego.

Bureaulederseminar til september

På Creative Clubs bureaulederseminar, som finder sted den 16. september på Holckenhavn Slot i Nyborg, vil Henrik Jensen fra Brandse & Co. gennemgå nøgletalsanalysen i BureauTrends.

Blandt de andre talere er: Martin Bochineck, tidl. Merkle, dir. Peter Kastrup-Misir (Manifold AI), CMO Katrine Bjerre Munkholm (Boligportal), CMO Asger Munkholm (AGF), erhvervspsykolog Lill Palmblad, Co-CEO’s Camilla Grove Pelle & Ann-Louise Rosen (Advance).

Læs mere og tilmeld dig bureaulederseminaret her.

 

Læs også
Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen er enige om at udskyde skovforordningen til 30. december 2026 for alle virksomhder og indføre forenklinger for at reducere administrative byrder. Samtidig fjernes visse trykte produkter fra reglerne, men branchen efterlyser klarhed om, hvor omfattende undtagelsen er, og hvad det vil betyde.
Flere grafiske virksomheder kæmper med at tiltrække og tilknytte medarbejdere. Få konkrete råd til, hvordan virksomheder kan styrke deres synlighed, udnytte egne fordele og tage simple skridt for at blive mere attraktive på arbejdsmarkedet.