Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Afskedigelsesbeskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter

Afskedigelsesbeskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter Foto: Colourbox
Mandag 05. februar 2024
Der har været en lille gruppe af arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke var afskedigelsesbeskyttede. Det er de nu med en lovændring.

Med virkning fra 1. februar 2024 gælder der regler om afskedigelsesbeskyttelse for alle arbejds­miljø­repræsentanter i Danmark. Det er konsekvensen af en ændring af arbejdsmiljøloven, som Folketinget vedtog i december 2023.

Efter de hidtidige regler var der en lille gruppe af arbejdsmiljø­repræ­sen­tanter, der ikke nød nogen afskedigelsesbeskyttelse. Disse arbejdsmiljørepræsentanter har med lovændringen fået deres opsigelsesvarsel forlænget med 6 uger.

Lovændringen har kun betydning for de arbejdsmiljørepræsentanter, der har et arbejde, der ikke er dækket af en overenskomst, eller hvor der ikke findes overenskomster inden for vedkommendes eller tilsvarende faglige områder. De arbejdsmiljørepræsentanter, der omfattes af de nye regler på det private arbejdsmarked, vil typisk være akademikere.

Lovændringen kommer efter, at Højesteret i en dom af 29. november 2017 fastslog, at den dagældende arbejdsmiljølov ikke gav en uddannet bibliotekar ansat i en it-afdeling på bryggeriet Carlsberg nogen afskedigelsesbeskyttelse. Bibliotekaren var valgt arbejdsmiljørepræsentant og var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, ligesom Højesteret ikke fandt det godtgjort, at der fandtes kollektive overenskomster inden for et tilsvarende fagligt område.

Kilde: Lov nr. 1540 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsmiljø mv.

Læs også
Miljøministeriet anslår, at en regning på 1,6 mia. kr. ud af i alt 3,1 mia. kr. ender hos forbrugerne, når producentansvaret for emballage træder i kraft 1. oktober. Flere virksomheder advarer om en voldsom ”dobbeltregning”, der kan belaste både forbrugere og erhvervsliv.
Google har fået en bøde på 2,95 mia. euro for at misbruge sin dominerende stilling på onlinereklamemarkedet. EUs konkurrencemyndighed vurderer, at kun et frasalg kan sikre, at Google kan ophøre med den ulovlige adfærd.