Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Q&A FSC og PEFC gruppe

Ofte stillede spørgsmål vedrørende FSC® og PEFC™ gruppe.

Spørgsmål Svar
Hvem er en FSC- eller PEFC-certificering relevant for?

En FSC eller PEFC-certificering er relevant for virksomheder når følgende er opfyldt:

  • Virksomheden sælger produkter, der består af papir, karton, pap eller træ.
  • Virksomhedens materialeleverandører er selv FSC/PEFC certificeret.

En FSC/PEFC-certificering er også mulig for handelsvirksomheder.

Hvad er kriterierne for at blive FSC- eller PEFC-certificeret via GRAKOMs gruppeordninger?

Kriterierne for deltagelse i GRAKOMs gruppeordninger er fastlagt i standarderne for de to certificeringsordninger:

  • FSC: Max. 15 ansatte i virksomheden (årsværk)
  • PEFC: Max. 50 ansatte i vrksomheden og en træbaseret omsætning på max. ca. 60. mill.

Bemærk:
Brug af underleverandører til outsourcing, der af FSC/PEFC er klassificeret som High Risk er aktuelt ikke muligt i GRAKOMs gruppeordninger.

Hvor er en FSC- eller PEFC-certificering relevant for handelsselskaber uden egen produktion?

 En FSC eller PEFC-certificering kan være relevant for handelsselskaber af flere grunde:

  • Nogle kunder ønsker en certificeret salgsfaktura (Hvis FSC/PEFC produktmærke ikke anvendes på produktet).
  • Nogle kunder ønsker at deres eget FSC/PEFC produktmærke anvendes på produktet.
  • Handelssekskabet ønsker ikke at vise, hvor produkterne faktisk er produceret (eget FSC/PEFC produktmærke).
  • Handelsselskabet ønsker at markedsføre sine produkter som certificerede.
Hvordan bliver man optaget i GRAKOMs FSC- eller PEFC-gruppe?

 For at blive optaget i GRAKOMs FSC- og PEFC-gruppeordninger skal man være medlem af GRAKOM.

Når en virksomhed ønsker at blive medlem af GRAKOMs FSC- eller PEFC-gruppeordning, modtager virksomheden først en tilbudsmail indeholdende en kontrakt samt en deklaration, hvor antal ansatte og virksomhedens totalomsætning og træbaserede omsætning skal deklareres.

Når GRAKOM har modtaget underskrevet kontrakt og udfyldt deklaration, aftales dato for det indledende besøg hos virksomheden.

Ved det indledende besøg præsenterer GRAKOM kravene til sporbarhedssystemet og virksomhedens systemer til håndtering af materialer og ordrer gennemgås med henblik på at afdække, hvorledes sporbarhedssystemet bedst implementeres i virksomheden.

Inden det indledende besøg afsluttes, fastlægges der en handlingsplan med tidsfrister for det videre arbejde med implementeringen af sporbarhedssystemet. GRAKOM anbefaler at implementeringen gennemføres inden for max. 3 uger.

I den efterfølgende periode arbejder virksomheden med den praktiske implementering og melder tilbage til GRAKOM med den krævede dokumentation.

Når virksomheden har dokumenteret implementering af sporbarhedssystmet optager GRAMKOM virksomheden i gruppen, og virksomheden kan begynde at sælge FSC- eller PEFC-certificerede produkter

Vil du vide mere?

Kontakt vores afdeling for ESG & Bæredygtig udvikling på tilf. 6312 7000

FSC C109833, PEFC/09-32-004