Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Det Grafiske CSR-kodeks

Med henblik på at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem grafiske ydelser og produkter samt relevante CSR-forhold har GRAKOM og HK sammen udarbejdet Det Grafiske CSR-kodeks. Kodeks er baseret på FN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsførelse og giver en fælles etisk og praktisk ramme for virksomhedsansvar. Derudover er kodeks baseret på internationale konventioner og aftaler.

Kodeks er tænkt som et rammeværk for grafiske virksomheders arbejde med samfundsansvar og tilbyder konkrete fokusområder indenfor de 10 principper, som er relevante for netop den grafiske branche. Dermed skal kodeks være med til at udstikke rammerne for en ansvarlig standard og praksis for fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser i såvel Danmark som udlandet.

Anvendelse af kodeks

Med dette kodeks i hånden kan grafiske virksomheder samt deres underleverandører, sætte konkrete mål og systematisk gå til deres arbejde med ansvarlig virksomhedsførelse. Samtidig bidrager kodeks til at højne niveauet af ansvarlighed i branchen og er således med til at sikre konkurrencedygtighed.

Kodeks er desuden også et anvendeligt værktøj for kunden, idet kodeks afspejler de krav, som kunder af grafiske produkter med rimelighed kan stille til en leverandør, uanset hvor i verden der handles.

Tiltrædelse og ansvar

For grafiske virksomheder, der ønsker at anvende dette kodeks som rammeværk for deres CSR-arbejde, kan det ske ved, at der underskrives en tiltrædelseserklæring, som offentliggøres på virksomhedens hjemmeside eller kommunikeres på anden vis.

En tiltrædelse af kodeks vil betyde, at virksomheden skal kunne dokumentere, hvordan og i hvilket omfang kodeks efterleves. Se mere om dokumentation og kontrol sidst i dette kodeks.

Det forventes desuden, at eventuelle underleverandører lever op til kodeks, og at disse skriftligt forpligter sig til at overholde Det Grafiske CSR-kodeks.

Nedenfor kan du finde en liste over de virksomheder, som er tiltrådt Det Grafiske CSR-kodeks.

Vil du vide mere?

Ønsker du at høre mere om Det Grafiske CSR-kodeks, og hvordan man tilslutter sig, kan du kontakte ESG-afdelingen.

Det Grafiske CSR-kodeks

Det Grafiske CSR-kodeks – dansk
Download
The Graphic CSR Code – English
Download
Virksomheder som er tiltrådt Det Grafiske CSR-kodeks
Download