Arbejdsmiljørådgivning
Alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). GRAKOM hjælper jer gennem hele APV-processen – fra kortlægning af arbejdsmiljøet til konkrete handlingsplaner og løsninger. Vi rådgiver også, når I skal bygge om, indrette produktionen eller investere i nye maskiner eller kemikalier. Med vores indgående kendskab til produktions- og arbejdsforholdene i den grafiske branche får I løsninger, der fungerer i praksis og kan forebygge arbejdsmiljøproblemer og uforudsete omkostninger.
Vi hjælper jer hele vejen GRAKOM kan blandt andet hjælpe med:
APV-processen, herunder kortlægning, handlingsplaner og konkrete løsninger.
Produkt- og kemivurderinger, herunder gennemgang af sikkerhedsdatablade.
Kemiske risikovurderinger og substitution af uønsket kemi.
Støjforhold, støjdæmpning og vejledende støjmålinger.
Indeklima, herunder varme, fugt, træk, lugt og generende støj.
Indretning, organisering, lean og arbejdsprocesser.
Nyetablering, ombygning og indkøb med fokus på gode interne forhold og færre efterfølgende omkostninger.
Maskinsikkerhed og korrekt håndtering af kemikalier.
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller brug for hjælp og rådgivning, er du velkommen til at kontakte GRAKOM på tlf. 63 12 70 00.
Opdateret 25. august 2026