Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOMs organisation

GRAKOM er erhvervsorganisation for kommunikationsindustrien. GRAKOM har knap 500 medlemsvirksomheder i alle dele af kommunikationsindustrien.

Organisationsdiagram GRAKOM

Branchefællesskaberne

GRAKOM samler hele kommunikationsindustrien i en fælles erhvervsorganisation. Men det er vigtigt, at der i vores organisation er plads til, at man også kan dyrke det faglige fællesskab i de forskellige brancher.

Derfor har vi etableret og samlet en række branchefællesskaber og brancheforeninger, som medlemmerne kvit og frit kan blive en del af. Det drejer sig om Grafisk Branche, FESPA Denmark, Creative Club og Dansk Promotion.

Branchefællesskaberne har egne ledelser i form af bestyrelser eller udvalg.

GRAKOM Arbejdsgivere

GRAKOM Arbejdsgivere er arbejdsgiverforening for kommunikationsindustrien. Foreningen forhandler overenskomster for den grafiske branche og for en række medlemsvirksomheder med egne overenskomster.

Det er helt frivilligt for GRAKOMs medlemmer, om de ønsker at være medlem af arbejdsgiverforeningen.

GRAKOM Arbejdsgivere er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

Faglige udvalg

GRAKOM har en række stående udvalg, der rådgiver bestyrelsen og sekretariatet. Udvalgene er nedsat af og refererer til bestyrelsen.

GRAKOM har aktuelt et uddannelsesudvalg, et ESG-udvalg, et forsikringsudvalg og et eventudvalg. Udvalgenes kommissorium og sammensætning er tilgængelig på GRAKOMs hjemmeside. Dertil kommer stående udvalg og bestyrelser for branchefællesskaberne.

Samfundsansvar

GRAKOM har sammen med HK Privat udarbejdet et særligt sektorrelevant CSR-kodeks. Et kodeks som bygger på UN Global Compacts 10 principper, og som omhandler den grafiske virksomheds arbejde med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

GRAKOM og Creative Club, der er en del af GRAKOM, har tilsvarende udarbejdet et ESG-kodeks til Bureaubranchen.

GRAKOM ønsker med udgivelse af sektorrelevante CSR-kodeks at bidrage til, at både medlemmer og interessenter kan opnå et fælles fokus i samarbejdet om ESG-forhold og som følge deraf også opnå væsentlige resultater på de ESG-områder, der er relevante for aktiviteten eller produktet.

Cirkulærer

GRAKOM anvender bl.a. cirkulærer til at informere medlemmerne. Cirkulærerne er information, der beskriver de juridiske rammer for medlemsvirksomhedernes virke. 

Her kan du se de aktuelle cirkulærer. Cirkulærerne er opdelt i 3 kategorier: arbejdsgiverforhold, erhvervs- og brancheforhold samt forenings- og medlemsforhold.

Dokumenter

Her kan du downloade GRAKOMs aktuelle dokumenter om organisationen.

Vedtægter for GRAKOM
Vedtægter for GRAKOM Arbejdsgivere
Årsberetning for GRAKOM
Rejseafregning