Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Zalando politianmeldes for spam

Torsdag 10. marts 2016
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt webbutikken Zalando for ulovligt at have sendt 173 e-mails med reklamer om tøjprodukter til 18 forbrugere.

 

16 forbrugere har til forbrugerombudsmanden oplyst, at de aldrig har givet samtykke til at modtage reklamemails, mens 2 forbrugere fastholder, at de har trukket samtykket tilbage.

Zalando har anerkendt, at de 16 forbrugere aldrig har givet deres samtykke til at modtage markedsføring via e-mails. Den resterende del er ifølge Zalando ikke blevet slettet fra webbutikkens afmeldingssystem på grund af interne systemfejl i virksomheden.

Zalando har endvidere oplyst, at der alene var tale om anbefalede produkter relateret til forbrugernes tidligere indkøb hos webbutikken. Zalando anerkender dog, at forbrugerne ikke havde mulighed for at afmelde sådanne e-mails grundet Zalandos systemfejl.

I et enkeltstående tilfælde har Zalando oplyst, at der alene var tale om kommunikation til forbrugeren vedrørende køb og returnering af en vare.

Det følger af markedsføringslovens § 6, at elektroniske henvendelser kun er lovlige, såfremt:

  1. Modtageren har givet samtykke til henvendelsen eller
  2. Det er reklame for egne varer til tidligere kunder, og kunden:
    1. Selv har afgivet sin e-mailadresse
    2. Har haft mulighed for at sige nej til henvendelsen
    3. Let og gebyrfrit kan frabede sig fremtidige henvendelser


Forbrugerombudsmanden har på den baggrund vurderet, at Zalando har overtrådt loven.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 4. marts 2016.

Læs også
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.