Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Yderligere 110 mio. kr. i støtte til små og mellemstore virksomheder

Yderligere 110 mio. kr. i støtte til små og mellemstore virksomheder
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 21. november 2024
Der er flere midler til både SMV:Digital, SMV:Pro og SMV:Vækstpilot.

Forleden kunne vi fortælle, at man kan søge støtte til rådgivning til digital omstilling eller lån af en robot gennem SMV:Digital. I alt var der 5 mio. kr. i puljen.

I denne uge har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse givet yderligere 50 mio. kr. til puljen i perioden 2025-2027, når den åbner den 7. april 2025.

Målet er, ifølge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at mindst 80 pct. af virksomhederne ender med at bruge robotter i produktionen.  

Også SMV:Pro og SMV:Vækstpilot har fået midler

SMV:Digital er ikke den eneste pulje, der i denne uge har fået tildelt flere midler.

35 mio. kr. vil blive givet til SMV:PRO-puljen. Her kan pengene søges med henblik på at styrke bl.a. kriseberedskabet i virksomheden samt et generationsskifte.

Endelig vil 25 mio. kr. blive tildelt SMV:Vækstpilot-puljen i 2025 og 2026. Midlerne skal tilføre virksomhederne nye kompetencer ved, at de kan ansætte en ledig i op til seks måneder, som kan hjælpe med at udvikle den grønne omstilling i virksomheden.  

I alt afsættes der altså yderligere 110 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmestyrelse til at støtte små og mellemstore virksomheder.

Der er endnu ikke meldt nogen dato ud for, hvornår virksomhederne kan søge de nævnte puljer,  men det bliver "kort inde i 2025", lyder det fra Erhvervsstyrelsen.

Læs mere her.

GRAKOMs konsulenter står altid klar til at hjælpe. Du kan kontakte dem her.

Læs også
Rådgivning til digital omstilling eller lån af en robot. Det kan du søge støtte til i 2025 gennem SMV:Digital.
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.