Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

World Wrap Masters vender tilbage til FESPA

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Torsdag 03. maj 2018
World Wrap Masters Europe vil igen finde sted på FESPA Global Print Expo 2018, når FESPA slår dørerne op fra 15. til 18. maj i Messe Berlin i Tyskland.

Hele 36 wrappere vil være klar til at dyste i de populære indpakningskonkurrencer i Wrap Masters Europe allerede på messens første dag. Vinderen vil sammen med anden- og tredjepladsindehaveren gå videre til World Wrap Masters finalen torsdag 17. maj.

Her vil de tre finalister skulle op mod vindere fra Danmark, Rusland, Sydafrika, Finland, Brasilien, Mexico og Tyrkiet, som allerede har kvalificeret sig til finalen i de regionale heats på FESPA Asia, FESPA Mexico , FESPA Afrika, FESPA Brasil og FESPA Eurasien. Finalisterne vil pakke biler ind og konkurrere i andre udfordrende discpliner, som vil blive annonceret på dagen for at tilføre et element af overraskelse for deltagerne.

 

dsc_1022.jpg

Dommere fra hele verden

Konkurrencen vil blive bedømt af internationale eksperter fra branchen.

En af dem er veteranen Jeremy Conner, der har høje forventninger til årets konkurrence.

"Jeg glæder mig til World Wrap Masters finalen, fordi den inkluderer det ypperste talent i branchen, nemlig vinderne af de regionale konkurrencer. Konkurrenterne i regionale konkurrencer havde masser af kreative evner og lidenskab, men de indpakkere, der konkurrerer i Berlin, vil desuden have stor erfaring. Det vil helt sikkert gøre det endnu mere vanskeligt at være dommer i konkurrencen. "

Besøgende på FESPA 2018 kan desuden se frem til gratis daglige workshops og demonstrationer. Det finder sted i hal 6.2, stand E50.

Læs også
Opgaven er at vise, hvordan print kan skabe værdi i en hyperpersonaliseret fremtid. Intergraf Young Talent Award 2026 efterlyser idéer til innovation, data-understøttede løsninger, crossmedia-integration, stærke kundeoplevelser og ansvarlig håndtering af privacy og etik.
Efter godt 40 med bibler åbner GRAKOM-medlemmet 2K/Denmark døren til en international kundebase for ikke-religiøse produkter. Nøglen er et strategisk samarbejde med Westchester Publishing Services.