Virksomhederne i 18 kommuner skal betale mindre i skat
Tirsdag 18. oktober 2016
I forbindelse med de kommunale budgetaftaler for 2017 har 18 kommuner valgt at nedsætte dækningsafgiften. Af disse har fire kommuner besluttet at sløjfe afgiften. Samlet betyder afgiftsnedsættelserne, at virksomhederne i de 18 kommuner samlet sparer 85 mio. kr.
Fra 2017 vil virksomhederne i Kalundborg, Horsens, Nyborg og Frederikssund slippe for at betale dækningsafgift. Dermed vil 61 ud af landets 98 kommuner slet ikke opkræve dækningsafgift næste år.
Samtidig har 14 andre kommuner valgt at nedbringe satsen for dækningsbidraget, hvorved virksomhederne i disse kommuner også vil få en afgiftslettelse næste år.
Den største afgiftsnedsættelse sker i Kalundborg, hvor afgiftssatsen nedsættes med 5 promillepoint, hvorved afgiften helt fjernes jf. tabel 1.
Fra 2017 vil virksomhederne i Kalundborg, Horsens, Nyborg og Frederikssund slippe for at betale dækningsafgift. Dermed vil 61 ud af landets 98 kommuner slet ikke opkræve dækningsafgift næste år.
Samtidig har 14 andre kommuner valgt at nedbringe satsen for dækningsbidraget, hvorved virksomhederne i disse kommuner også vil få en afgiftslettelse næste år.
Den største afgiftsnedsættelse sker i Kalundborg, hvor afgiftssatsen nedsættes med 5 promillepoint, hvorved afgiften helt fjernes jf. tabel 1.
Dækningsbidraget kort fortalt
Dækningsafgiften beregnes som udgangspunkt af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Det er op til den enkelte kommune at fastsætte afgiften, der dog højest kan udgøre 10 promille. Beskatningsgrundlaget medfører, at dækningsafgiften med andre ord er en særlig afgift på virksomhedernes bygninger. Hvilket er stærkt problematisk.
Dækningsafgiftens sammensætning gør, at en forøgelse eller forbedring af den eksisterende bygningsmasse vil medføre en øget beskatning af virksomheden.
Når virksomhederne pålægges dækningsafgift, vil virksomhederne kræve et højere afkast før skat af investeringerne - hvis de skal gennemføres - så afkastet efter skat ikke forringes. Det medfører, at investeringerne i bygningsmassen reduceres, hvilket betyder, at bygningsmassen bliver mindre/dårligere, end hvad der er optimalt. Det hæmmer virksomhedernes incitament til at udvide og skabe job, hvilket i sidste ende koster arbejdspladser og dæmper væksten. Det betyder samtidigt, at der er et samfundsøkonomisk tab i de 37 kommuner, som til næste år opkræver dækningsafgiften.
De 37 kommuner er koncentreret omkring hovedstadsområdet og de større byer. Det er samtidig i disse byer, at den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi er størst, hvorfor virksomhederne i disse områder rammes ekstra hårdt af en given dækningsafgiftssats.
Dækningsafgiften beregnes som udgangspunkt af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Det er op til den enkelte kommune at fastsætte afgiften, der dog højest kan udgøre 10 promille. Beskatningsgrundlaget medfører, at dækningsafgiften med andre ord er en særlig afgift på virksomhedernes bygninger. Hvilket er stærkt problematisk.
Dækningsafgiftens sammensætning gør, at en forøgelse eller forbedring af den eksisterende bygningsmasse vil medføre en øget beskatning af virksomheden.
Når virksomhederne pålægges dækningsafgift, vil virksomhederne kræve et højere afkast før skat af investeringerne - hvis de skal gennemføres - så afkastet efter skat ikke forringes. Det medfører, at investeringerne i bygningsmassen reduceres, hvilket betyder, at bygningsmassen bliver mindre/dårligere, end hvad der er optimalt. Det hæmmer virksomhedernes incitament til at udvide og skabe job, hvilket i sidste ende koster arbejdspladser og dæmper væksten. Det betyder samtidigt, at der er et samfundsøkonomisk tab i de 37 kommuner, som til næste år opkræver dækningsafgiften.
De 37 kommuner er koncentreret omkring hovedstadsområdet og de større byer. Det er samtidig i disse byer, at den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi er størst, hvorfor virksomhederne i disse områder rammes ekstra hårdt af en given dækningsafgiftssats.
Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.