Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Virksomheder inden for reklame og markedsanalyse forventer stigende efterspørgsel

Tirsdag 29. november 2016
Erhvervstilliden inden for reklame og markedsanalyse har ikke været højere de seneste fem år. Det er især forventningerne om stigende efterspørgsel, som er med til at give virksomhederne et smil på læben.

Erhvervstilliden inden for reklame og markedsanalyse er på et år steget fra 18 i november 2015 til 33 november 2016.

Erhvervstilliden er en sammenvejning af vurderet forretningssituation, vurderet faktisk omsætning og vurderet kommende omsætning. Nettotallet på 33 udtrykker forskellen mellem de procentvise andele af virksomheder - vægtet efter beskæftigelse - der har angivet hhv. positiv og negativ tillid.

Sagt på godt dansk viser tallet 33, at der er en overvægt af virksomheder, som har en positiv erhvervstillid vægtet efter beskæftigelse.

Erhvervstillid inden for reklame og markedsanalyse

Forretningssituationen vurderes til at være blevet forbedret med et nettotal på 26, mens efterspørgslen ligeledes vurderes til at have udviklet sig positivt de seneste tre måneder med et nettotal på 29. Det stemmer overens med den salgsvækst, observeret hos reklamebureauerne i årets første seks måneder.

Samtidig forventes efterspørgslen de kommende tre måneder at fortsætte med at stige. Denne del af indikatoren lyder på 44, hvilket er væsentligt over gennemsnit for året.

Grundlæggende er det vigtigt at bemærke, at statistikken er højst volatil, og der skal derfor ikke tolkes for meget på enkelte udsving. Som det ses af figuren, har erhvervstilliden siden midten af 2013 været inde i en positiv trend.

Forbedringen i erhvervstilliden skal ses i relation til en gradvis økonomisk bedring i økonomien, samtidig med at privatforbruget har været stigende. Dette smitter positivt af på brancherne inden for reklame og markedsanalyse.


Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.