Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Vildledende markedsføring af tilbud

Onsdag 19. oktober 2016

Normal A/S
Normal A/S sælger mærkevarer via import fra udenlandske distributører i andre EU-lande. Virksomheden sælger bl.a. tandpasta, shampoo, kosmetik, kontorartikler og dyremad.

Normal A/S har over en længere periode markedsført sig med at være billigere end priserne på det danske marked. Virksomheden har derimod ikke kunnet dokumentere, at de priser, de brugte i sammenligningen, faktisk udgjorde markedsprisen på det danske marked.

Forbrugerombudsmanden har nu indskærpet over for Normal A/S, at de ikke må benytte sig af sådanne sammenligninger, medmindre de kan dokumentere, at produkterne sælges til den oplyste markedspris på den del af markedet, som det er relevant at sammenligne sig med.

Normal A/S må heller ikke fremover benytte vendingen ”fast lav underpris” i deres reklamer, medmindre dokumentation for markedspriserne er på plads.

Det følger af markedsføringslovens § 3, at virksomheder ikke må anvende vildledende eller urigtige oplysninger eller udelade væsentlige informationer i markedsføringen, såfremt det er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes økonomiske adfærd.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 19. oktober 2016.

Læs også
Lasertryk.dk har de seneste år styrket samarbejdet mellem marketing og salg for at gøre det lettere at skabe relevante kundedialoger, styrke kundeoplevelsen og sikre, at hverken nye eller eksisterende kunder bliver overset.
Hos J&CO begynder salgsarbejdet længe før den første kontakt til kunden. Data fra CVR og digital målretning bruges til at finde emnerne. Derefter følges der op på emnerne. Når kunden er inde, tager et fast flow over, hvor service, opfølgning og mersalg er bygget ind i processen. Samtidig er sponsorering og relationer en vigtig del af forretningsstrategien.