Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Vi skal have flere kvindelige iværksættere

Vi skal have flere kvindelige iværksættere
Onsdag 08. marts 2023
Læs klummen af Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM Kommunikationsindustrien, som i anledning af kvindernes kampdag fejer for egen dør og lover flere kvindelige forbilleder at spejle sig i.

Hver gang 10 mænd drømmer om at blive iværksættere er der kun 5 kvinder, der deler drømmen. Så er der nogen, der taler om kvindekvoter i bestyrelserne, men hvis vi ikke knækker koden og får flere kvindelige iværksættere, så vil mændene også i fremtiden sidde på magten i erhvervslivet. Hvis virksomhederne etableres, ejes og drives af mænd, så når vi ikke frem til et arbejdsmarked, hvor det er lige så normalt med kvindelige som mandlige ledere og topchefer.

Derfor er det ærgerligt, når det viser sig, at kvinders mod på at springe ud som iværksættere kun er halvt så stort som mænds. Ligestillingsarbejdet er en Sisyfosopgave, hvis vi reproducerer kønsskævhederne, når virksomheder først og fremmest startes af mænd.

En analyse fra Bureaubiz viser, at 47 pct. af mandlige ansatte i bureaubranchen drømmer om at blive selvstændige. For kvinderne er det 24 pct. Det er egentligt ret mange, der samlet set har drømmen, og det er godt. Det er ikke en eneste mand for meget. Men skævheden er markant og problematisk, for virkeligheden er også, at de fleste danske bureauer er overvejende ejet og ledet af mænd. Jeg mener, at der er grund til at antage at kønsskævheden er omtrent den samme i andre brancher.

Det kan man ikke fikse med kvindekvoter.

Vi må finde årsagerne, hvis vi skal gøre noget reelt ved skævheden. Vi har spurgt nærmere til drømmen om selvstændighed. Ud af ti mulige årsager fører kvinderne på de ni. Kvinderne prioriterer i højere grad end mændene selvstændigheden, friheden, fraværet af en chef og at kunne vælge egne kunder, egen arbejdstid og selv tage ansvar. Mændene derimod – de fører kun over kvinderne på udsigten til, at de måske kan tjene flere penge. Tilsvarende er det, når vi spørger om barriererne. Kvinderne er klart mere bekymrede og risikoaverse end mændene. Det eneste mændene er mere bange for end kvinderne er sjovt nok ”at arbejde for meget”. Samlet set stiller kvinderne således større krav til upsiden ved livet som selvstændig og samtidigt krav om mindre risiko, hvis de skal tage chancen som selvstændige. Den vigtigste upside er friheden og den største barriere er den økonomiske risiko.

Man(d) kunne mene, at kvinderne er for forsigtige, og at de bare burde springe ud på hovedet og håbe, at der er vand i bassinet – ligesom mænd. Men man kunne jo også se sådan på det, at de faktisk tænker sig lidt mere om, og at de stiller store krav til så stor en beslutning, som at gå selvstændig.

Hvad kan vi så gøre ved det? Vi kan i hvert fald starte med at tale om det, se på det med åbne og ærlige øjne og erkende, at vi går glip af nye spændende virksomheder, når så mange kvinder holder sig tilbage fra at gå selvstændigt. Og så vi kan sætte mere fokus på netop de ting, som bekymrer kvinderne og arbejde for at reducere de barrierer, som kvinderne oplever. Og så kan vi sætte spot på de fantastiske dygtige og inspirerende kvindelige rollemodeller, der har taget chancen og startet en virksomhed.

Vi har alle et ansvar. Det har vi også i GRAKOM, og jeg skal da også erkende, at vi ikke er gode nok til at løfte den opgave. Vi skal fx være langt mere opmærksomme på, at kvinderne skal fylde mere på vores medlemsevents. Det gælder fx Start-Up Dagen og KOMM Dagen, hvor vi ikke har haft balancen helt i orden. Det tager vi fat på nu. På vores store events skal der fremover være en velovervejet kønsbalance. Kvinderne i GRAKOM skal også have eksperter, forbilleder og succesfulde erhvervskvinder at spejle sig i, så de kan se, at man godt kan.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.