Vi kan ikke længere være os selv nærmest
Set i et virksomhedsperspektiv er det netop det interessante. At flere og flere virksomheder erkender, at de må yde deres bidrag til verden. Det hedder samfundssind. Det er fællesskabsbevidsthed. Det er viden og bevidsthed om, at verden påvirker mig, og jeg påvirker verden. Jeg skal ikke redde hele verden, men jeg skal tage min andel af medansvaret for helheden.
Og netop når det handler om fællesskabsbevidsthed, så er vi i Danmark nok gode til at arbejde sammen. Vi har alle sammen en erfaring fra en eller anden andelsvirksomhed. Vi er tætte på hinanden på tværs af sektorer og andet. Og derfor tror jeg, at Danmark og danske virksomheder har store potentialer, når det handler om at bryde siloer ned og etablere partnerskaber på kryds og tværs.
En verden af fællesskab
Fællesskabet som omdrejningspunkt for at skabe ikke bare handlinger men en bevægelse, rækker langt uden for Danmarks og Europas grænser. Det er FN17 et tydeligt bevis på og et af de stærkeste eksempler på, hvordan vi kan være fælles om at få verden på rette kurs.
FN’s 17 verdensmål handler om indsigten, at verden på en række områder er på vej i en forkert retning. Retningen skal ikke bare korrigeres; den skal ændres radikalt. Verden skal transformeres, som det hedder i den FN-resolution, der indeholder verdensmålene. På mange måder er mennesker allerede i gang med dette. Det gælder mange unge mennesker, politikere, embedsmænd, forskere, virksomhedsledere, kunstnere, civilsamfundsorganisationer – og mange andre. Verden er i gang med transformationen, men det går uhyre langsomt. Og mange vil sige: For langsomt. Vi skal op i gear nu.
Mennesker og virksomheder ser, hvordan deres egen og andres adfærd – nu og her – påvirker andre mennesker, og påvirker verden – på godt og ondt. Dette gælder den såkaldt almindelige borger, og det gælder også virksomheder af mange slags.
Vi kan ikke længere være os selv nærmest
Det er en gammel påstand, at man er sig selv nærmest, og at man skal optimere for sig selv – også som privat virksomhed. Det er ikke længere så selvklart. Man skal ikke være så fokuseret på sig selv, at man er ligeglad med alle de andre.
Mange virksomheder har haft så travlt med blind og stakåndet vækst og lidt for smart såkaldt innovation. Det holder ikke, og det har mange virksomheder opdaget først under finanskrisen og nu under den seneste corona-krise.
Virksomheder skal efter disse kriser generelt arbejde mere bevidst med krisetænkning og kriseberedskab, dvs. med likviditet, sårbarhed, disruption, robusthed og fleksibilitet. Og mange virksomheder skal også tage deres etik, moral og samfundsansvar op til grundig overvejelse.
Under en krise går det op for mange, at man – som individ og som virksomhed – er afhængig af de større fællesskaber. Ny lovgivning, solidaritet, branchesammenhold, hjælpepakker og meget andet. Og for den tænksomme virksomhedsejer og -leder er det en påmindelse om, at man netop ikke er alene. Man har et medansvar for helheden.
Også i fremtiden må vi berede os på uforudsigelige hændelser og tendenser. Det umulige er lige sket. Og derudover må man selvfølgelig også forberede sig på alt det, som vi godt véd kommer, nemlig hele klima- og bæredygtighedsdagsordenen. Den banker på nu, og vi må alle adressere dette.
Nye tider er ikke nødvendigvis dårlige
Der er usikkerhed om, hvordan deres fremtidige forretningsmodel vil se ud. Vil deres mission og eksistensberettigelse varigt blive ændret? Vil sundheds- og klimakriser tvinge os til fornyede overvejelser om, hvad strategier og værdier vil og skal være?
Som virksomhed er du ikke alene. Og alene er du intet værd. Du er afhængig af omverdenen og har et medansvar for omverdenen.
Du kan ikke bare køre dit eget løb og varetage dine egne snævre interesser, og så lade alle andre sejle deres egen sø. Der er ikke længere kun én interessent i din virksomhed: Aktionærerne eller ejeren. Der er adskillige interessenter: Samfundet, verden, naturen,
de ansatte, leverandørerne, kunderne.
Så hvordan praktiserer du dit medansvar? Det spørgsmål må du stille dig selv. Og du må hele tiden også være opmærksom på, at det spørgsmål stiller andre også til dig. Du bliver observeret. Og du skal være stolt af at blive observeret. Være stolt af det, man ser, når man betragter din virksomhed. Hvis du er det, vil kunderne være glade for at være kunder hos dig; de ansatte vil være stolte af at være ansat netop i din virksomhed; dit pengeinstitut, din kommune og dine leverandører vil være stolte af at samarbejde med netop dig.
Skrevet af Steen Hildebrandt, der er Ph.D. professor emeritus og adjungeret professor. Steen Hildebrandt har gjort en stor indsats for at få FN’s verdensmål på dagsordenen i Danmark og implementeret i danske virksomheder. Derudover har han redigeret bogen Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv og er forfatter til bogen Danmark og verdensmålene – en ny dagsorden.
