Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Væsentlig lavere tryksagseksport i første kvartal
Fredag 09. juni 2017
Udenrigshandlen med tryksager er i årets første tre måneder faldet mærkbart i forhold til samme periode sidste år. Eksporten af tryksager er faldet med 8,49 pct., mens importen falder med 4,88 pct. Således fortsætter den nedadgående tendens fra sidste år.
I første kvartal blev der ifølge Danmarks Statistik eksporteret tryksager fra Danmark for en værdi af 630 mio. kr. Det er en tilbagegang i forhold til samme periode sidste år på knap 60 mio. kr. eller 8,49 pct.
Importen beløb sig tilsvarende til 617 mio. kr., hvorved Danmark altså stadig har et mindre eksportoverskud på 13 mio. kr. For importen var det en nedgang på 32 mio. kr. eller 4,88 pct. i forhold til 1. kvartal 2016.
Da der er tale om første opgørelse af udenrigshandlen for 1. kvartal, kan der forekommer revisioner, hvorved tallene ændres.
Nedgang over en bred kam Fordelt på produktgrupper så trækkes eksporten hovedsageligt ned af etiketter efterfulgt af reklametryksager, aviser og tidsskrifter.
For importen er nedgangen primært drevet af fald i reklametryksager, aviser og tidsskrifter, samt øvrige tryksager. Mens bøger stiger relativt meget.
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.