Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Vær opmærksom på det nye FSC-system

Tirsdag 09. juni 2015

I løbet af efteråret lancerer FSC en ny database til registrering og kontrol af handlen med FSC-certificeret materiale. Der er efter GA’s vurdering tale om den mest omfattende ændring i kravene til FSC-sporbarhed, der hidtil er set. I Danmark har mere end 100 grafiske virksomheder FSC. Disse virksomheder bliver derfor direkte berørt af ændringerne og bør forberede sig allerede nu.

FSC’s nye database betegnes OCP, der er en forkortelse for Online Claims Platform. Formålet med OCP er at digitalisere dokumentationskravene og dermed forhindre snyd ved salg af FSC-certificerede materialer. Som det er i dag, bliver alle FSC certificerede virksomheder kontrolleret enkeltvis ved en årlig revision, og der foretages stikprøvekontrol på det materiale, der købes og sælges. Introduktionen af OCP medfører, at FSC-certificerede virksomheder fremover skal registrere alle deres køb af FSC-certificeret materiale i OCP. På den måde kan FSC kontrollere alle transaktioner i leverandørkæden og sikre at indkøbt certificeret materiale ikke sælges flere gange.
GA følger systemet tæt
GA støtter generelt aktiviteter, der øger troværdigheden til det grafiske produkt, men samtidig ser GA det som problematisk, hvis OCP skal blive en administrativ byrde for virksomhederne i det daglig. Enkelte forhold som kontrol af leverandørerne samt udarbejdelse af årlige volumenopgørelser kan dog blive nemmere med OCP.

GA følger overgangen til OCP tæt og er i løbende dialog med FSC Danmark angående dette, ligesom GA forsøger at få en medlemsvirksomhed optaget som en af de 200 testvirksomheder på OCP i verden.

For at gøre virksomhedernes overgang til OCP så let som muligt bør virksomhederne allerede nu gøre sig klar. Det bør i første omgang ske ved, at virksomheden kontrollerer de oplysninger, som aktuelt er registeret i FSC certifikatdatabasen. Hvis oplysninger om f.eks. adresse, kontaktpersoner og materialekategorier ikke er korrekte, vil det kunne betyde, at virksomheden bliver forkert oprettet i OCP, hvilket kan give problemer ved overgangen til systemet. Er der fejl i oplysningerne i FSC-certifikatdatabasen, skal virksomheden rette henvendelse til certificeringsfirmaet og få oplysningerne rettet.

Link til FSC certifikatdatabasen: http://info.fsc.org/
Virksomheder, der allerede har FSC-certifikat, skal overgå til OCP senest 1. januar 2015, mens virksomheder certificeret efter 1. januar 2014 skal benytte OCP fra certificeringsdatoen.

Du kan læse mere om OCP på FSC Danmarks hjemmeside: http://dk.fsc.org/nyheder.45.804.htm


Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.