Drømmekontrakt kan koste dig kassen

Grakom rådgiver emballage- og etiketvirksomheder om kontraktindgåelser med fødevare og medicinproducenter. En række af disse virksomheder er så profitable og attraktive som kunder, at de ofte har taktstokken, når vilkårene i kontraktforholdet skal fastsættes. I denne artikel giver Grakom et kort indblik i typiske kontraktbetingelser. Betingelser som denne magtfulde og attraktive kundegruppe typisk stiller i forhold til mangler, forsinkelse, erstatning samt certificeringskrav.

ErstatningsansvarFormålet med at indgå kontrakter er oftest at afveje risici mod økonomisk vinding. Den, der har udfærdiget kontrakten, forsøger ofte at garantere sig den bedst mulige økonomiske dækning. Leverandøren bærer normalt ansvaret for mangler og forsinkelse, men i fødevare- og medicinalindustrien er der ofte en ekstra betingelse.

Nemlig at leverandøren samtidig hæfter for kundens indirekte tab og for tilbagekaldelse af varer.

Et eksempel på en klausul om erstatning ved mangler: ”Kunden er berettiget til at ophæve kontrakten, hvis leverancer er mangelfulde, samt kræve erstatning for direkte og indirekte tab.”

Sådan et kontraktvilkår kan efterlade leverandøren med en tårnhøj regning, der kan have vidtrækkende konsekvenser. Det er vilkår, der skiller sig ud fra normale kontraktvilkår i erhvervslivet, hvor leverandører normalt fraskriver sig erstatningsansvar for indirekte tab i deres salgs- og leveringsbetingelser. Konsekvensen er, at leverandøren ved en fejl kan komme til at hæfte for kundens driftstab, avancetab og lignende omkostninger, som kan udledes af kontraktmisligholdelsen. Det kan tilmed ske, at kontrakten pålægger leverandøren dagbøder i tilfælde af forsinkelse. Dette medfører, at kunden ikke alene kan kræve erstatning, men også en aftalt bod pr. forsinket dag.

Eksempel på kontraktvilkår om bod: ”Såfremt leverancer bliver forsinkede, skal leverandøren betale en bod på 2 pct. af den samlede ordre pr. dag, dog minimum 5.000 kr.”

CertificeringskravManglende overholdelse af aftalte certificeringskrav kan medføre, at kunden ophæver kontrakten for derefter at tilbagekalde, ompakke eller destruere varerne fra detailhandlen. Konsekvenserne af misligholdelse kan være alvorlige for leverandøren, fordi følgeudgifterne hos større internationale fødevare- og medicinproducenter kan være meget høje. Leverandøren kan derfor være sikker på, at kunden vil gøre krav gældende mod de ansvarlige underleverandører, hvis leverancen ikke opfylder aftalte krav.

ForsikringsdækningMan kunne måske tro, at en leverandør, der havner i store problemer pga. erstatningsansvar, kunne få hjælp gennem sit forsikringsselskab. Men som oftest er det ikke muligt. Almindelige ansvarsforsikringer dækker kun skader og økonomiske tab, som leverandøren belaster kunden, tredjemand eller deres ejendele med i forbindelse med arbejdets udførelse.

Der findes imidlertid den modifikation, at tegnet ingrediens- og komponentdækning dækker ansvar for skade på kundens varer, som forsikringstagerens produkt enten er gjort til en del af, er opblandet eller indarbejdet i, sammenføjet med, benyttet til emballering af eller på anden måde direkte forbundet med. Dette medfører, at forsikringsdækning kan opnås i tilfælde, hvor leverandørens emballage eller etiketter forårsager direkte skade på kundens produkter.

Forsikringen dækker normalt ikke indirekte tab eller i tilfælde, hvor kundens varer eller materialer behandles eller bearbejdes. I sådanne situationer kræves yderligere tilvalg hos forsikringsselskabet.

Sager fra det virkelige livDer er flere eksempler på, at fælden klapper hårdt på grund af disse særlige kontraktbetingelser. Retspraksis efterlader ingen tvivl om, at etiket- og emballagevirksomheder risikerer store erstatningskrav.

I en sag fra 1995 fandt Østre Landsret, at en leverance af folieposer var uegnet som emballage til laks på grund af en for høj koncentration af ethylacetat.

Som følge af defekter ved den leverede emballage skulle laksene ompakkes for at undgå indtrængen af opløsningsmidlet. I sagen blev det undersøgt, om laksen havde lidt skade på grund af emballagen. Dette var ikke tilfældet, hvorfor der ikke var mulighed for forsikringsdækning. Emballagevirksomheden måtte derfor selv betale erstatning til kunden.

Det gjorde sig også gældende i en dom, som Højesteret afsagde i 2010. En plastemballagevirksomhed leverede mangelfulde dåser med låg, som skulle tjene til børnesikring af medicin hos en af verdens største medicinalvirksomheder. Medicinen led i sagen ikke nogen skade. Derfor var der ikke dækning hos forsikringsselskabet. Virksomheden måtte i stedet betale hele 7,8 mio. kr. til ompakning.