Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ude og Hjemme vinder retssag mod DR

Mandag 21. marts 2016
DR anlagde i marts 2015 sag mod Ude og Hjemme, idet ugebladet i oktober 2014 udgav et specialhæfte med titlen ”Den Store Bagedyst” uden forudgående samtykke fra DR.

 

Særhæftet indeholdte omtale af deltagerne i tv-programmet samt deres yndlingsopskrifter.

DR nedlagde påstand om betaling på 80.000 kr. for overtrædelse af henholdsvis varemærke- og markedsføringsloven, hvilket blev begrundet med, at Ude og Hjemme uberettiget havde gjort erhvervsmæssig brug af DR’s titel på tv-programmet.

Ude og Hjemme gjorde gældende, at der var tale om almindelig redaktionelt arbejde, og DR ikke var beskyttet af varemærkeloven som følge af manglende registrering og indarbejdelse.

Ude og Hjemme blev frifundet af Sø- og Handelsretten. Retten fandt ikke, at der var stiftet en varemærkeret ved ibrugtagning, idet programtitlen indeholdte helt almindelige ord, og DR i øvrigt ikke entydigt og konsekvent havde indarbejdet titlen som et varemærke. Retten fandt endvidere ikke, at markedsføringsloven var overtrådt, idet programtitlen ikke var benyttet som et kendetegn, men alene blev anvendt som en henvisning til hæftets redaktionelle indhold.

Kilde: Dom af 18. marts 2016 i Sø- og Handelsretten, V-28-15.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.